Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRedesignet Plex app har fokus på gratis film med reklamer - FlatpanelsDK

Redesignet Plex app har fokus på gratis film med reklamer

23 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Den redesignede app kan nu hentes i beta til Apple TV og ruller senere ud til andre TV-platforme. Øvelsen skubber Plex mere hen imod film med reklamepauser.

App'en til TV-enheder følger i hælene på Plex' redesignede mobil-app. Det er et nyt, frisk design, hvor der også er større fokus på 'community', bl.a. mulighed for at skrive og læse anmeldelser af film og gøre din Plex-profil synlig for andre, så de kan følge med i, hvad du ser.

Plex har ændret sig markant siden tjenesten blev lanceret som en platform til at se film lagret lokalt på et netværksdrev. Det nye design presser igen Plex mere i retning af kommercielle indholdstilbud. I Danmark betyder det gratis film med reklamepauser. I andre lande er der også mulighed for at leje nyere film (uden reklamer). Filmudlejning udvides til flere lande senere.

Brugere, som ønsker de klassiske Plex funktioner, kan dog skjule mange af de nye sektioner og funktioner.


Den redesignede TV-app

Plex' redesignede TV-app udrulles gradvist. I første omgang som en beta-version til Apple TV (tvOS). Du kan tilmelde dig betaen her. - "Vi er begejstrede for at udvide preview'et af vores nyfortolkede Plex-oplevelse til at omfatte test på Apple TV, med flere platforme på vej snart. Husk at denne langt fra er perfekt, men vi vil gerne have feedback fra fællesskabet så tidligt som muligt. Appen vil blive bedre med tiden!", lyder det fra Plex.

Plex ny TV-app

Den redesignede Plex app tilbyder filmudlejning, men ikke i Danmark. Foto: Plex

Beta appen mangler pt. visse funktioner, herunder playlister, casting, live-tv (over-the-air), DVR-planlægning og videofunktioner som hastighedsjustering. Appen udrulles også snart til TV-platforme som Google TV, Samsung Tizen, LG webOS, Roku og Fire TV. Plex har ikke fremlagt en konkret tidsplan.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Home entertainment fortsatte op i 2024, biografer og skiver ned

19 Feb 2025 |

OLED-monitorer spås nyt salgsboom i 2025

19 Feb 2025 |

Google TV OS får support for bagbelyste fjernbetjeninger

18 Feb 2025 |

Viaplay vil vise reklamer i alle pakker

17 Feb 2025 |