Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDen første laptopskærm der kan udvides - FlatpanelsDK

Den første laptopskærm der kan udvides

20 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Efter foldbare telefoner bliver et af de næste skridt laptopskærme, der kan udvides, muliggjort af sammenrullelige OLED-paneler.

Idéen har fascineret folk i et årti eller mere: En kompakt enhed, hvor skærmen kan udvides, når brugeren har brug for det.

De foldbare telefoner har været på markedet i et stykke tid, om end branchen stadig eksperimenterer med den optimale form. Vi har set lignende tiltag på TV-markedet med LG's nu udgåede sammenrullelige OLED TV.


Laptopskærmen der kan udvides

I april 2025 starter Samsung Display masseproduktionen af verdens første sammerullelige OLED-panel skabt til laptop-enheder. Det bekræftede selskabet på CES 2025. Skærmen kan udvides med næsten 50%. I sin kompakte form er det en 14-tommer skærm i 5:4 format (2000x1600 pixels). Når den udvides, forvandles den til en 16,7-tommer skærm i 8:9 format (2000x2350 pixels). Panelet i sig selv måler faktisk lidt mere end 18 tommer diagonalt, men en del af skærmen er skjult under tastaturet.

Rullbar OLED-laptop

Verdens første rullbare OLED-laptopskærm i Lenovo ThinkBook Plus G6. Foto: Samsung Display

Lenovo lancerer den første

Lenovos ThinkBook Plus G6 Rollable bliver den første laptop, der bruger panelet. Produktet lanceres verden over i juni. Samsung Display fremhævede videre, at panelet inkorporerer deres Eco² OLED-struktur, hvilket giver 30% reduktion i strømforbrug i et endnu tyndere panel. Skærmen leverer 400 nits, 120Hz og 100% DCI-P3 farver - "Når den rulbare skærm udvides, kan den opleve belastning, men baseret på vores erfaring med masseproduktion af foldbare produkter har vi designet den for at sikre holdbarhed i vores rulbare produkter," sagde Youngseok Kim, VP og leder af Samsung Display IT Sales. "Den rulbare skærm vil åbne for innovation inden for IT-enheder, især når det gælder laptop-mobilitet og brugeroplevelse i dagligdagen."
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye streamingbokse fra Thomson med 4K HDR og Google TV

19 Mar 2025 |

Nyt gennembrud kan markant øge OLED lysstyrke og effektivitet

19 Mar 2025 |

Amazon Prime Video rykker ind hos YouSee

19 Mar 2025 |

TV-skærme viser reklamer før de kan bruges

18 Mar 2025 |

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Technicolors HDR-format overlever konkurs

18 Mar 2025 |