60 dage efter biografpremieren er Gladiator II blevet frigivet til hjemmebrug. Den kan streames i op til 4K Dolby Vision og Dolby Atmos, men kun ét sted pt.
Opfølgeren til Gladiator fra 2000 er igen instrueret af Ridley Scott, og har denne gang Paul Mescal, Denzel Washington, Pedro Pascal og danske Connie Nielsen i hovedrollerne.
Filmen havde premiere i danske biografer i midten af november og har således spillet 60 dage eksklusivt i de mørke sale. Den har indspillet 455 mio. dollar i biografer verden over.
Her er Gladiator II billigst
Flatpanels' opgørelser (1, 2, 3, 4, 5) over store premierefilms pris og billed/lydkvalitet viser endnu en gang, at den bedste kvalitet fås hos den filmbutik, der er billigst: Apples TV appen.
Gladiator II er tilgængelig i op til 4K-opløsning med Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd, men kun hos Apple, der tilbyder danske undertekster. Filmbutikker som Blockbuster og Viaplay sælger filmen i HD-kvalitet, men til en højere pris..
Filmen frigives til leje den 28. januar og udgives først på fysisk skive den 3. marts.
Klik på prisen for at komme til VOD-butikken. Gladiator II
Tjeneste | Købspris | Videoformat | Lydformat | Ekstramateriale |
---|
Apple TV app | 169 kr. | 4K Dolby Vision | Dolby Atmos | |
Blockbuster | 189 kr. | HD | 5.1 surround | |
Google Play Film / YouTube | 199 kr. | HD | ? | |
Rakuten | 169 kr. | 4K HDR10 | 5.1 surround | |
Viaplay | 179 kr. | HD | ? | |
Blu-ray | 150 kr. | HD | Dolby Atmos | |
UHD Blu-ray | 240 kr. | 4K Dolby Vision | Dolby Atmos | |
Flatpanels