Nvidia meddeler, at deres spilstreaming, GeForce Now, snart lander på headset som Apple Vision Pro, Meta Quest 3, Quest 3S og Pico samt Steam Deck.
Foruden Smart TV og andre enheder vil gamere snart kunne streame over 2100 PC-spil direkte over internettet til et headset, inkl. kommende titler som Doom: The Dark Ages og Avowed.
- "I samarbejde med Apple, Meta og ByteDance udvides Nvidia GeForce Now cloud-gaming til Apple Vision Pro spatial-computere, Meta Quest 3 og 3S samt Picos virtual- og mixed-reality-enheder – med alle Nvidia-teknologiernes funktioner, herunder ray tracing og Nvidia DLSS," udmeldte Nvidia på CES 2025.
Der sker efter at Microsofts Xbox app til spilstreaming blev lanceret på Meta Quest i december 2023.
Via app eller browser
På Steam Deck lancerer Nvidia en app der understøtter op til 4K60 HDR, når den er forbundet til et TV eller 1440p 120fps til monitorer. Appen er pt. i beta og frigives i en færdig udgave senere i 2025.

GeForce Now understøttes på en række forskellige enhedstyper. Foto: Nvidia
Hvad angår Apple Vision Pro, Meta Quest 3, Quest 3S og Pico så bliver det en løsning til webbrowseren, altså ikke en app. Der er endnu uklart, hvad den maksimale opløsning og billedrate bliver.
- "Senere på måneden vil disse understøttede enheder give medlemmer adgang til et omfattende bibliotek af spil, der kan streames via GeForce Now ved at åbne browseren i play.geforcenow.com, når den nyeste app-opdatering, version 2.0.70, begynder at blive rullet ud senere på måneden," oplyser Nvidia.
Læs også: Første kig i Apple Vision Pro: En videorevolution
Endelig meddelte Nvidia, at de er snart åbner flere datacentre til spilstreaming, blandt andet i Indien, Thailand og flere steder i Latinamerika.