Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCopilot AI integreres i LG og Samsung Smart TV - FlatpanelsDK

Copilot AI integreres i LG og Samsung Smart TV

10 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Mens Google TV står til at få Gemini AI i 2025, har både LG og Samsung indgået samarbejde med Microsoft om at integrere Copilot AI i deres nye Smart TV.

Det var småt med konkrete detaljer om Copilots funktionalitet på TV-skærmen, men Samsung præsenterede en vision for fremtidens AI i Smart TV.

Demoen viste et Smart TV, der planlagde en sightseeing-tur i Las Vegas baseret på brugerens præferencer, med flot grafik og detaljerede kort. Sådan funktionalitet bliver givetvis en realitet en dag, men det virker usandsynligt, at det sker allerede i 2025 Smart TV. Vi er lige nu i fasen, hvor producenterne kaster idéer op i luften.


Copilot i 2025 Smart TV

Samsung bekræftede, at 2025 Smart TV (Q7F og op) og smart monitorer får Copilot AI som del af et større 'Vision AI'-initiativ. Partnerskabet kommer ikke længe efter, at Samsung fjernede Google Assistant i alle deres TV. - "I samarbejde med Microsoft vil flere 2025 Samsung Smart TV og Smart Monitors indeholde Microsoft Copilot. Dette partnerskab giver dig mulighed for at udforske en bred vifte af Copilot-tjenester, herunder personlige indholdsanbefalinger," meddelte Samsung.

Samsung Vision AI

Samsung samler sine nye AI-funktioner under Vision AI-paraplyen. Foto: Flatpanels

Ovre hos LG er planen at integrere Copilot i de nye OLED TV. - "At finde indhold på LG’s nyeste OLED evo TV'er har aldrig været lettere, med AI Search, der anvender en large language model (LLM) til at forstå konteksten af samtalen og afsløre subtile brugerintentioner. Adgang til Microsoft Copilot strømliner yderligere processen og gør det muligt for brugerne hurtigt at finde og organisere kompleks information ved hjælp af kontekstuelle signaler," annoncerede LG. Også på CES 2025 bekræftede Google, at Gemini AI begynder at rykke ind i Google TV fra TCL, Hisense og Sony senere på året. Vi fik en demo af Gemini, som du kan læse om i vores artikel her.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony bekræfter exit fra optagelig Blu-ray: "Der er ingen efterfølger"

24 Jan 2025 |

Hvor er Xbox? Mangel på konsoller i Danmark og udland

23 Jan 2025 |

TCL's næste LCD panel har bedre farver, færre refleksioner

23 Jan 2025 |

Redesignet Plex app har fokus på gratis film med reklamer

23 Jan 2025 |

Medieudviklingen 2024: On demand voksede trods perfekt flow-tv år

22 Jan 2025 |

LG's nye 32" 6K monitor er verdens første med Thunderbolt 5

22 Jan 2025 |