Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ vil streame film og serier i HDR10+ - FlatpanelsDK

Disney+ vil streame film og serier i HDR10+

09 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Disney+ slutter sig til blandt andet Apple og Prime Video, når streamingtjenesten begynder at streame film i HDR10+ format, foruden Dolby Vision.

I dag på CES-messen under en pressepræsentation annoncerede gruppen bag HDR10+, at Disney+ har planer om at tage HDR10+ formatet i brug til streaming. Det skriver MediaPlayNews og TheDesk, der begge deltog ved præsentationen.

Det blev ikke afsløret, hvornår Disney+ åbner for hanerne til film og serier i HDR10+, men det er noget særligt ejere af Samsung TV kan se frem til, idet disse skærme ikke understøtter det andet premium HDR-videoformat, Dolby Vision.

Disney+ tilbyder allerede film og serier i både HDR10 og Dolby Vision på billedsiden og både Dolby Atmos og DTS:X IMAX Enhanced på lydsiden. Brugerne har selv mulighed for at vælge det format, de foretrækker.


En status på HDR10+

Dolby Vision er det klart mest udbredte premium HDR-videoformat, men HDR10+ er begyndt at få vind i sejlene. Blandt streamingtjenesterne benytter Amazon Prime, Apple TV+, Apple TV film (leje/køb), Hulu (USA) og Paramount+ (USA) også HDR10+. Branchegruppen HDR10+ Technologies gav i øvrigt en statusopdatering på HDR10+ økosystemet og fremhævede følgende nylige udviklinger:
  • Electronic Arts har for nylig udgivet Dragon Age: The Vailguard, den første EA titel i HDR10+ Gaming
  • Intel bekræftede, at deres nyeste ARC GPU'er nu understøtter HDR10+ på næsten 30 produkter
  • Panasonic Avionics har certificeret deres nyeste underholdningsskærme til fly til HDR10+ - Kilde: MediaPlayNews, TheDesk

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apples nye monitorer virker kun med nyere Macs

    05 Mar 2026 |

    BenQ's nye 27" 5K-monitor er målrettet Apple Mac-brugere

    05 Mar 2026 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i marts

    05 Mar 2026 |

    Første indtryk: LG G6 OLED og 'micro RGB'

    04 Mar 2026 |

    Danske seere bør ikke frygte Paramount-Warner fusion

    04 Mar 2026 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i marts

    04 Mar 2026 |