Philips Hue app lanceres til LG Smart TV
Philips Hue har annonceret, at deres TV-app udrulles nu til LG Smart TV så man kan få stemningslys, der synkroniseres med billedet på skærmen. Philips er stadig alene med Ambilight, men der findes alternative løsninger. En af dem er Philips Hue appen, der for to år siden blev lanceret til Samsung Smart TV. Nu udrulles appen til LG Smart TV med med webOS 24 eller nyere. Det vil sige 2025, 2024, 2023 og visse 2022 modeller, såfremt de er blevet opdateret til webOS 24.Virker med apps og HDMI-enheder
Det oplyses, at appen tilbyder dynamisk lyssynkronisering med alle enheder, såvel indbyggede streaming-apps som eksterne HDMI-enheder som spilkonsoller. Appen understøtter også indhold i f.eks. Dolby Vision og 8K. Dermed adskiller app-løsningen sig fra den eksterne Philips Hue-boks, der kun kan skabe stemningslyset med eksterne HDMI-kilder – ikke indbyggede apps. Der understøttes op til 10 Hue-lamper.Fuld pris eller abonnement
Appen udrulles nu verden over, siger Signify der står bag Philips Hue. Prisen er 130 Euro eller 3 Euro månedligt. - "Vi er stolte af at udvide Philips Hue Sync TV-appen til LG TV, hvilket gør det nemmere end nogensinde for vores brugere at nyde fordybende underholdningsbelysning direkte fra deres TV," siger John Smith, Business Leader hos Philips Hue. "Dette partnerskab er et udtryk for vores engagement i at knytte Philips Hue tættere til økosystemet for det intelligente hjem."