Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFaldende billetsalg fortsætter i danske biografer - FlatpanelsDK

Faldende billetsalg fortsætter i danske biografer

23 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

De danske biografer er ikke kommet sig efter coronapandemien. 2024 viser igen pil ned for billetsalget i takt med, at flere film rykkes til streaming.

Fra januar til og med den 19. december 2024 er der blevet solgt 9.139.400 billetter til film i danske biografer, ifølge tal fra Foreningen Af Filmudlejere (Fafid) publiceret af Det Danske Filminstitut (DFI).

Det svarer til en nedgang på 3% i forhold til 2023, som på trods af 'Barbenheimer' ligeledes viste et fald i forhold til året før, 2022, hvor biografbranchen ellers var nedlukket i de første to uger af året. 

Tallene viser, at danske biografer ikke er kommet sig efter coronapandemien i 2020-2021. Billetsalget ligger betydeligt lavere end i årene før coronapandemien, hvor der typisk blev solgt 12-13 millioner billetter årligt i Danmark.

Flere film ryger direkte på streaming

Formanden for brancheforeningen Danske Biografer peger på flere årsager til faldende billetsalg. Først og fremmest, at flere film ryger direkte på streaming og at én genre nærmest helt er forsvundet i biograferne. - "Det er de brede amerikanske komedier, som er billige at producere. Dem ser vi sjældent komme til biograferne nu. Der kommer ikke nogen 'Frækkere end politiet tillader 4'", siger Sune Lind Thomsen, formand for Danske Biografer, til DR P1. - "Det koster os én million billetter." Store, dyre film er også begyndt at få premiere direkte på streamingtjenester, senest Wolfs med Brad Pitt og George Clooney.

Bliver 2025 et bedre biografår?

Sune Lind Thomsen peger desuden på konsekvenserne af Hollywood-strejkerne og Brexit, der har betydet, at den britiske filmindustri stort set er lukket. Danske film står i år for 24% af billetsalget i danske biografer, mens amerikanske film udgør over 60%. 2025 står dog til at blive et bedre biografår, ifølge analytikeres vurdering til Flatpanels. - "Hollywood-strejken i 2023 kunne mærkes på udbuddet af titler, og titler betyder noget," sagde Claes Braagaard, CIO hos Omnicom Media Group Nordic, tidligere på måneden. "Vi forventer, at billetsalget går op i 2025, fordi der er udsigt til et godt biografår baseret på de filmtitler, der er undervejs." Læs også: 'Home entertainment' er nu 7 gange større end biografer i USA
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony bekræfter exit fra optagelig Blu-ray: "Der er ingen efterfølger"

24 Jan 2025 |

Hvor er Xbox? Mangel på konsoller i Danmark og udland

23 Jan 2025 |

TCL's næste LCD panel har bedre farver, færre refleksioner

23 Jan 2025 |

Redesignet Plex app har fokus på gratis film med reklamer

23 Jan 2025 |

Medieudviklingen 2024: On demand voksede trods perfekt flow-tv år

22 Jan 2025 |

LG's nye 32" 6K monitor er verdens første med Thunderbolt 5

22 Jan 2025 |