Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonF1 TV kåret til årets app til Apple TV - FlatpanelsDK

F1 TV kåret til årets app til Apple TV

16 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

I sin årlige kåring af de bedste apps til egne platforme peger Apple på F1 TV som bedste app til Apple TV samt What If.. An Immersive Story og Thrasher som bedste VR/AR-apps.

Ser du Formel 1 på Viaplay så er det måske tid til at tjekke alternativet. Formel 1's egen streamingtjeneste, F1 TV, er løbende blevet forbedret på kvalitet og funktionalitet. Du kan eksempelvis komme med ind i cockpittet.


F1 TV app

F1 TV appen til Apple TV. Foto: Formula 1

I 2024 har Apple kåret F1 TV til den bedste app. - "Prisen er et bevis på det hårde arbejde og den dedikation, der ligger bag kulisserne for at skabe en medrivende seeroplevelse, der fanger fansene og placerer dem i centrum af begivenhederne. Hele teamet bag udviklingen og produktionen af F1 TV er beærede og takker Apple for denne anerkendelse," siger Ian Holmes, chef for Media Rights & Content Creation, Formula 1. Tidligere er apps som Mubi, Viaplay (kun i Norden), Dazn, ViX, The Explorers og Sweat blevet udvalgt som årets apps.

Bedste apps til VR/AR

Efter lanceringen af Apple Vision Pro tidligere på året er selskabet også begyndt at kåre de bedste apps til VR og AR. I det første år er valget af bedste app faldet på What If.. An Immersive Story fra Disney, hvor man bliver en del af en interaktiv Marvel-fortælling. Valget af bedste spil er faldet på Thrasher: Arcade Odyssey, hvor man vha. hånden skal føre en rum-ål gennem psykedeliske verdener.
What If.. An Immersive Story fra Disney

Apple TV spilkåring droppet

Selskabet er omvendt stoppet med at kåre bedste spil til Apple TV, hvilket ellers var en fast tradition tidligere. Det vidner om den underdimensionerede spil-hardware, der sidder i Apple TV 4K, og den svigtende opbakning fra spiludviklere. Apple TV 4K er ikke blevet opgraderet siden 2022 og er udstyret med en iPhone-chip. Rygtet vil vide, at der lanceres ny Apple TV i 2025.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony bekræfter exit fra optagelig Blu-ray: "Der er ingen efterfølger"

24 Jan 2025 |

Hvor er Xbox? Mangel på konsoller i Danmark og udland

23 Jan 2025 |

TCL's næste LCD panel har bedre farver, færre refleksioner

23 Jan 2025 |

Redesignet Plex app har fokus på gratis film med reklamer

23 Jan 2025 |

Medieudviklingen 2024: On demand voksede trods perfekt flow-tv år

22 Jan 2025 |

LG's nye 32" 6K monitor er verdens første med Thunderbolt 5

22 Jan 2025 |