ASRock, selskabet kendt primært for sine PC-komponenter, har annonceret to nye WOLED monitorer og en QD-OLED monitor. De kommer i 2025.
De tre nye monitorer er:
32" PGO32UFS (WOLED)
27" PGO27QFS (WOLED)
27" PGO27QFV (QD-OLED)
De står til at overgå markedets LCD-monitorer på både hastighed og billedkvalitet, og skal ud og konkurrere direkte mod OLED-monitorer fra mere etablerede mærker som Asus, Acer, Dell, LG og Samsung.
To WOLED, én QD-OLED
PGO32UFS er en flad 32-tommer monitor med et WOLED panel fra LG Display. Den har 4K-opløsning, 240Hz opdateringsfrekvens og Dual Mode, hvilket betyder, at den også kan køre 480Hz ved 1080p opløsning.
PGO27QFS er en flad 27-tommer WOLED med 1440p opløsning og 240Hz, mens PGO27QFV er en flad 27-tommer QD-OLED med 1440p og 360Hz.
32-tommer ASRock PGO32UFS. Foto: Firmaet
Skærmene har HDMI 2.1 og DisplayPort 1.4 til PC-tilslutning samt USB-C porte. Desuden er monitorerne certificerede til AMD FreeSync Premium Pro til gaming i variabel billedfrekvens.
- "Alle tre monitorer i serien har OLED-paneler med en 99% DCI-P3 bredt farverum, der leverer levende og flotte visuelle oplevelser. De tilbyder en ultra-hurtig 0,03ms responstid og gennemgår streng farvekalibrering før salg, hvilket sikrer Delta E<2 farvepræcision for livagtige og præcise billeder. For at maksimere levetiden er serien udstyret med avancerede køleløsninger, pixelrensning og automatisk lysstyrkeregulering for at forhindre burn-in og sikre konstant ydeevne og visuel kvalitet over tid," lød det fra ASRock (maskinoversat).
WiFi 7 indbygget
Noget, vi ikke har set før i en monitor, er indbygget WiFi 7. Det findes i 32-tommer PGO32UFS og 27-tommer PGO27QFV.
ASRocks idé er, at monitoren fungerer som WiFi-antenne i stedet for PC'en (under bordet) for at sikre et mere stabilt trådløst signal. Monitoren videresender netværksignalet til PC'en via Wi-Fi-antennekabler, der medfølger.
De tre monitorer kommer på markedet i 2025. Priserne kendes endnu ikke. Det forventes, at flere nye OLED-monitorer præsenteres å CES 2025 i januar, så bliv hængende. De fulde specifikationer på PGO27QFV bekræftes senere.
ASRock PGO32UFS & PGO27QFS specifikationer
Flatpanels