Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason500Hz QD-OLED, 27" 4K QD-OLED og mere rygtes klar i 2025 - FlatpanelsDK

500Hz QD-OLED, 27" 4K QD-OLED og mere rygtes klar i 2025

25 Nov 2024 | Rasmus Larsen |

Næste års PC-monitorer vil byde på 500Hz QD-OLED, 27-tommer 4K QD-OLED og et 45-tommer WOLED-panel med højere opløsning, ifølge seneste rygter.

Lanceringen af et 500Hz QD-OLED panel fra Samsung Display er nært forestående, skriver den sydkoreanske avis ETNews.

500Hz QD-OLED står til at blive det hurtigste OLED-panel til dato i og med, at det vil overgå LG Displays 480Hz WOLED, der findes i monitorer fra bl.a. Asus, LG Electronics og Sony. Samsung Display leverer ligeledes paneler til velkendte mærker som Asus og Samsung Electronics.

- "Samsung Display udvikler et 27-tommer quantum dot (QD)-OLED-panel med QHD (2560x1440) opløsning, der implementerer 500Hz opdateringsfrekvens. Udviklingen er i øjeblikket i den sidste fase, og vi snakker kommercialisering med større monitorproducenter for en lancering i første halvdel af næste år," skriver ETNews (maskinoversat).


27-tommer 4K QD-OLED

De nuværende 27-tommer QD-OLED og WOLED monitorer har en opløsning på maksimalt 1440p, men det forventes, at producenterne opgraderer til 4K-opløsning i 27-tommer i løbet af 2025. En kinesisk producent, Light Soul, er tilsyneladende på vej med en 27-tommer QD-OLED monitor med 3840x2160 opløsning, 240Hz og 1000 nits højlys, ifølge en kinesisk publikation (via Reddit). Samme panel forventes at dukke op i monitorer fra andre mærker. Lanceringen lå i kortene, idet Samsung Display fremviste panelet bag lukkede døre i januar 2024 på CES-messen, som rapporteret af Flatpanels i vores artikel om fremtidens skærme her.

27 4k QD-OLED

Samsung Displays 160ppi panel til 27-tommer 4K QD-OLED. Foto: Flatpanels

45-tommer ultrawide WOLED

En tredje udvikling i 2025 lader til at blive et 45-tommer WOLED panel med højere opløsning end de nuværende 3440x1440 pixels, sandsynligvis 5120x2160 pixels. En af de første PC-monitorer bygget på panelet står til at blive LG 45GX950A, der netop er dukket op i en koreansk certificeringsdatabase. Læs også: Gennembrud giver OLED-skærme med 3x lysstyrke, 5x længere levetid Mediet TFTCentral skriver, at dette panel sandsynligvis har den nyere RGWB pixelstruktur (fremfor RWBG), der forbedrer gengivelse af tekst. RGWB bruges allerede i det nuværende 32-tommer 4K panel. Den højere opløsning vil i øvrigt kræve DisplayPort 2.1, der er blevet forsinket over flere omgange. De første 2025-monitorer forventes afsløret sidst på året og på CES-messen i januar. Flatpanels vil være til stede for at skrive hjem om seneste nyt. - Kilde: ETNews, Reddit (2)
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

ViewSonic melder 520Hz OLED monitor på vej

09 Dec 2024 |

Avis: Apple og Sony i samarbejde om Sense controllere

09 Dec 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i december

09 Dec 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Max i december

07 Dec 2024 |

Asus og Dell rygtes på vej med 27" 4K QD-OLED

06 Dec 2024 |

SkyShowtime starter produktion af nordisk indhold

06 Dec 2024 |