Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBiografer tyer til genudsendelser af gamle film - FlatpanelsDK

Biografer tyer til genudsendelser af gamle film

22 Nov 2024 | Rasmus Larsen |

Ligesom tv-stationer er biografer begyndt at genudsende gamle film. Fra at udgøre 2% i 2015, udgjorde genudsendelser 14% af udgivelserne i 2023, ifølge analysefirmaet Omdia.

Biografer har været i knæ siden corona. Ikke længe efter pandemien led biograferne endnu et slag da store dele af Hollywood strejkede. Det har medført, at produktionen af nye biograffilm ikke er oppe i normal kadence.

Tendensen med at genudsende gamle film i biografer startede dog allerede inden coronapandemien – måske som konsekvens af, at stadigt flere store film får streamingpremiere på bl.a. Netflix og Apple TV+.


Genudsendelser i biografer

Ifølge Omdia har der været færre nye filmudgivelser til biografer siden corona, hvilket øger genudsendte titlers andel af totalen, men tendensen er alligevel ikke til at tage fejl af. - "Genudgivelser bliver brugt til at sætte skub i filmudgivelserne i Nordamerika. I 2015 udgjorde de 2,3% af udgivelserne (top-350), men dette var vokset til 14,6% i 2023. Selvom deres billetindvirkning ofte er begrænset, er udgiften minimal, og afkastet kan være højt: Coraline-udgivelsen for 15-års jubilæet denne sommer indtjente 33,6 mio. dollar i Nordamerika," siger David Hancock, Chief Analyst, Media & Entertainment, Omdia (maskinoversat). I 2023 var der 50 genudsendelser i amerikanske biografer. Det samlede billetsalg i USA beløb sig sidste år til 8,9 mia. dollar, hvilket er et markant fald fra 11,3 mia. dollar i 2019 – før pandemien. Læs også: 'Home entertainment' er nu 7 gange større end biografer i USA

Genudsendelser biografer

Genudsendelser i amerikanske biografer. Lilla: Genudsendelser som % af udgivelser. Pink: Genudgivelser som % af omsætning. Graf: Omdia

Franchises og restaureringer

Gamle film genudsendes ofte i biografer som optakt til en ny film i en franchise eller når en film er blevet restaureret i 4K – de to begivenheder sammenfalder ofte. - "Udført rigtigt kan genudgivelser vække nostalgi, sætte skub i biografpublikummet og også skabe nyt publikum gennem opdagelse. De kan måske endda forny/reboote franchiser," siger David Hancock Læs også: 'Fight Club' 4K-remaster kommer næste år

Tendensen ses også i Danmark

Samme tendens observeres i Danmark, om end der ikke er publiceret tal på fænomenet. I danske biografer kan man pt. købe billetter til følgende genudsendelser:
  • Die Hard (1988)
  • Alene Hjemme (1990)
  • Ringenes Herre (alle tre)
  • 2001: A Space Odyssey (1968)
  • Star Wars (1977)
  • Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi (1983)
  • Jurassic Park (1993)
  • Pusher (1996)
  • Blade Runner (1982)
  • Min nabo Totoro (1988)
  • Love Actually (2003)
  • Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
  • The Shining (1980)
  • Rocky (1976)
  • Rosemary's Baby (1968)
  • Det forsømte forår (1993)
  • One Flew Over the Cuckoo's Nest (1975)
  • Scarface (1932)
  • Pulp Fiction
  • M.fl. Disney sendte sidste år fem tegnefilmsklassikere tilbage i danske biografer.

    Die Hard biografer

    Du kan for tiden gense Die Hard på det store lærred i 32 danske biografer

    Symptom på dybere problem?

    Op gennem 00'erne og 10'erne genudsendte tv-stationer stadigt flere programmer for at udfylde programfladen på de mange nye kanaler, der kom på baggrund af seernes efterspørgsel på mere varieret tv-indhold. i 2014 bestod totredjedele af danske tv-kanalers sendeflade af genudsendelser, men seerne var stadig bundet af faste sendetider. Streaming overtager bl.a. fordi det har givet seerne frihed til selv at vælge indhold og skærm. På samme måde udfordres biograferne af streamingtjenester, der tilbyder hurtig adgang til nye film og fleksible visningsmuligheder. Genudsendelser i biografer kan være et symptom på, at de – ligesom tv-kanalerne – kæmper for relevans i en tid, hvor publikum forventer selv at kunne planlægge filmaftenen.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    'Pusher' trilogien er klar i 4K

    20 Jan 2025 |

    Den første laptopskærm der kan udvides

    20 Jan 2025 |

    Opdateret: 2022 LG OLED TV får nu webOS 24, Chromecast

    20 Jan 2025 |

    Nintendo Switch 2 afsløret sammen med nyt 'Mario Kart'

    17 Jan 2025 |

    'Gladiator II' er frigivet – her er den billigst

    16 Jan 2025 |