Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonThomas Vinterberg er i fuld gang med sin næste tv-serie - FlatpanelsDK

Thomas Vinterberg er i fuld gang med sin næste tv-serie

19 Nov 2024 | Per Fanefjord Laursen |

Mens Familier som vores nyder fine anmeldelser og nydelige seertal på TV 2 og TV 2 Play, skriver danske Thomas Vinterberg på sin næste tv-serie.

Den nye serie bliver en miniserie baseret på Astrid Lindgrens meget kendte eventyrroman for børn, Brødrene Løvehjerte.

- "Lige nu skriver jeg på Brødrene Løvehjerte ud fra Astrid Lindgrens historie," sagde Vinterberg for nylig på konferencen 'THIS Series' i Filmbyen i Århus, hvor Flatpanels lyttede med.


Vinterberg skriver og instruerer

Det er også planen, at Thomas Vinterberg, der er kendt for film som Jagten og Druk, skal instruere serien. Serien produceres af det amerikanske selskab Media Res, som står bag den roste serie The Morning Show på Apple TV+. Projektet er i en tidlig fase. Der er ingen konkrete planer for, hvornår optagelserne til den nye Løvehjerte tv-serie kan begynde, erfarer Flatpanels. - "Jeg tror, det er bedre at lave den (Løvehjerte) som en tv-serie frem for film; den gamle film (fra 1977, red) var meget komprimeret, nu vil hele bogen komme med," sagde han for nylig til den svenske nyhedstjeneste TT. Produktionsplanen afventer manuskriptet er færdigt og at finansiering er helt på plads. - "Vi ved ikke, hvor vi skal filme, men Canada kunne være en mulighed. Landet ligner Sverige," sagde Vinterberg.

Ikke en sæson 2 til 'Familier'

På 'This Series', hvor Flatpanels deltog, talte den danske instruktør også om sin første tv-serie, den aktuelle apokalyptiske Familier som vores. - "Jeg nød at skrive min første tv-serie, med den længde og plads, en serie har, sammenlignet med film," sagde Vinterberg. Han tilføjede, at en sæson 2 af Familier som vores ikke ligger i kortene. Børnebogen Brødrene Løvehjerte er som bekendt skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren og udkom første gang i Sverige i 1973. Den blev fortalt som en svensk spillefilm i 1977.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

ViewSonic melder 520Hz OLED monitor på vej

09 Dec 2024 |

Avis: Apple og Sony i samarbejde om Sense controllere

09 Dec 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i december

09 Dec 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Max i december

07 Dec 2024 |

Asus og Dell rygtes på vej med 27" 4K QD-OLED

06 Dec 2024 |

SkyShowtime starter produktion af nordisk indhold

06 Dec 2024 |