Danskerne blev snydt sidste år, men årets nye 83-tommer S90D OLED TV fra Samsung er nu landet. Den udfordrer tilsvarende skærme fra LG og Sony, så priserne nu endelig falder.
Konkurrencen er i senere år blevet skærpet inden for 77-tommer OLED, hvor Panasonic, Philips og Samsung har meldt sig på banen, foruden LG og Sony. Det udløste for nogle år tilbage prisfald.
Nu begynder der også at ske noget med priserne på 83-tommer OLED, hvor Samsung udfordrer LG og Sony. Panasonic og Philips har endnu ikke lanceret 83-tommer OLED TV.
Første 83" Samsung i Danmark
Normalprisen på 83-tommer OLED er faldet i senere år, men ligger stadig på 35-40.000 kroner. I tilbudsperioder har vi tidligere set dem til ca. 25.000 kroner.
Samsungs nye 83-tommer S90D, der har WOLED-panel fra LG Display, koster 49.990 kroner i vejledende pris, men sælges allerede til 22.777 kroner som køtilbud ved åbningen af Power Odense. Prisen er inkl. et ekstra Samsung-produkt.
83" Samsung OLED er for første gang kommet til Danmark. Her ses 83" S90D fra 2024. Foto: Samsung
83" OLED til 20.000 kroner
83-tommer LG C4 er i samme forbindelse slået op som køtilbud til 25.555 kroner.
Noget overraskende er det dog Sony, der har iført sig førertrøjen med 83-tommer A80L til 19.990 kroner. A80L er en 2023-model.
Se også: TV-databasen: Sammenlign TV-modeller
Vi er med andre ord vidne til betydelige prisfald på 83-tommer OLED. Få overblikket i Tilbudsjagten.
Der findes større OLED TV på 88-tommer (med 8K) og 97-tommer (med 4K), men de koster stadig op mod 200.000 kroner.
83" OLED TV i Danmark
Flatpanels