Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSlut med gratis Disney+ kontodeling i Danmark - FlatpanelsDK

Slut med gratis Disney+ kontodeling i Danmark

26 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

Efter langt tilløb er Disney+ begyndt at slå ned på gratis kontodeling i Danmark og andre lande. Disney følger samme model som Netflix, hvor man kan betale for et ekstra medlem.

Selskabet meddeler, at tiltagene udrulles i denne uge i Europa, USA og andre lande.

Det koster ekstra, hvis man fremover vil dele et Disney+ abonnement med familie eller venner uden for husstanden. Alternativet er, at der oprettes særskilte abonnementer.

Tiltaget fra Disney kommer efter, at blandt andet Netflix, Viaplay og TV 2 Play allerede er begyndt at slå ned på gratis kontodeling i Danmark. Det sker netop som Disney+ er begyndt at streame sport fra UEFA Europa og Conference League.


Sådan virker betalt kontodeling

Flatpanels har set, hvordan systemet virker: Kontoindehaver modtager meddelse om, at der skal betales for en ekstern husstand, mens den eksterne husstand modtager meddelse om, at der deles.
Disney+ kontodeling
Deling af Disney+ Premium. Foto: Flatpanels
Det koster 39 kr/md. at tilføje et ekstra medlem til Disney+ Standard og 49 kr/md. til Disney+ Premium. Det er kontoindehaveren, der skal betale hele gildet, hvilket står i kontrast til Netflix, hvor det ekstra medlem selv betaler. Man kan kun tilføje 1 ekstra medlem per abonnement og den delte adgang kan kun bruges på 1 ekstern enhed ad gangen. Det ekstra medlem har derudover samme funktioner som kontoindehaveren, altså f.eks. 4K Dolby Vision og Dolby Atmos med Disney+ Premium. Disney oplyser, at det ikke er muligt at tilføje et ekstra medlem, hvis man har Disney+ som del af en tv-pakke eller et mobilabonnement. Hvis opsætningen ikke virker i Disney+ app, så prøv via en webbrowser i stedet på Disneys side her. Det muligt at overføre sin Disney+ profil, så man beholder sin historik og indstillinger. Det gælder uanset om man tilføjer et ekstra medlem eller tegner et helt nyt abonnement. Det skal dog gøres af kontoindehaver og det er ikke muligt med en børne- eller juniorprofil.

Disney+ kontodeling

Det er med visse profiler muligt at overføre historik og indstillinger. Foto: Disney

Du kan stadig rejse med Disney+

Disney oplyser, at det stadig er muligt at rejse med sit Disney+ abonnement, men det vil dog være forbundet med noget ekstra arbejde, herunder en kode sendt til din email. Den tekniske implementering kigger på, hvilke enheder, der jævnligt tilslutter sig internetforbindelsen i den primære husstand, forklarer Disney. Forsøger man f.eks. at logge ind på en TV-enhed i et sommerhus, modtager man nedenstående besked, hvor man kan vælge, at man er væk hjemmefra.

Disney+ kontodeling

Man modtager denne besked på TV-enheden, når man forsøger at komme på Disney+ udenfor husstanden. Foto: Disney

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

YouSee Play hæver point-priser på sport

14 Oct 2024 |

Test: YouSee Audio med B&O-lyd

11 Oct 2024 |

Avis: TCL CSOT starter print-produktion af OLED i år

10 Oct 2024 |

Amazon overtaler Apple TV+ til at indgå i all-in-one app

10 Oct 2024 |