Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Smart TV, inkl. OLED, viser nu pauseskærm-reklamer - FlatpanelsDK

LG Smart TV, inkl. OLED, viser nu pauseskærm-reklamer

25 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

Selv med et af de dyreste TV på markedet, kan du ikke undslippe reklamer. LG udruller pauseskærm-reklamer, der ikke nødvendigvis relaterer sig til TV-universet.

For knap et årti siden begyndte reklamer at snige sig ind i brugerfladerne på vores TV; først som betalte placeringer ("anbefalinger") og sidenhen udvidet til store karruseller øverst på skærmen og reklamer, der overtager hele din skærm.

Undervejs i testen af LG's nyeste high-end G4 OLED TV (test her), opdagede Flatpanels, at LG nu viser pauseskærm-reklamer. Reklamen dukkede op inden LGs normale pauseskærm, og er lokaliseret til den region, TV'et er indstillet til.


LG TV pauseskærm-reklamer

En pauseskærm-reklame på LG G4 indstillet til Danmark som region. Foto: Flatpanels

LG TV pauseskærm-reklamer

Reklamen lokaliseres til regionen. Her skiftede vi regionen på LG G4 til Spanien. Foto: Flatpanels

Vi fik en reklame for LG Channels – selskabets gratis, reklamefinansierede streamingtjeneste – men der kan også komme reklamer fra partnere, som vist i LGs eksempel her:

LG TV pauseskærm-reklamer

Pauseskærm-reklamerne er ikke begrænset til TV-relaterede ting. Foto: LG Ad Solutions

Den reklame, vi så, var lydløs, men vi ved ikke, om det forbliver sådan. Vi observerede reklamen på en 2024-model, men der er ingen indikationer på, at initiativet forbeholdes nye LG Smart TV.

Hvem bestemmer hos LG?

Ved at grave lidt dybere fandt vi ud af, at initiativet ledes af LG Ad Solutions, der er selskabets afdeling for "connected TV (CTV) og cross-screen annoncering". Nyhedsmeddelelsen (link) om pauseskærm-reklamer på LG Smart TV får det til at lyde som, at reklameafdelingens prioriteter nu trumfer webOS-teamets prioriteter: - "Lancereringen af vores Pauseskærm-reklamer har været en betydningsfuld milepæl i at forbedre seerengagementet på LG Smart TV. Dette fuldskærmsreklameformat har effektivt udnyttet inaktiv skærmtid til at øge brandets synlighed. Feedback- og studieresultater har bekræftet, at disse reklamer fanger opmærksomhed og skaber meningsfulde interaktioner, hvilket gør dem til en integreret del af vores reklameudbud," sagde Chris Weiland, Director of Product Marketing hos LG Ad Solutions. Amazon, Google og Roku har i årevis opbygget deres respektive TV-strategier om reklameindtjening. Nu hvor LG og Samsung er ved at forvandle webOS og Tizen til digitale reklameskilte, synes eneste tilflugtssted at være Apple TV 4K, som kan tilsluttes ethvert TV. Du kan nu koble dit TV af internettet. Læs også: Er du klar til reklamer på streaming når filmen sættes på pause?

Sådan slår du pauseskærm-reklamer fra

Det er muligt at deaktivere de påtrængende pauseskærm-reklamer på LG Smart TV – i hvert fald indtil videre. Hvis du åbner indstillingsmenuen og navigerer til 'Yderligere indstillinger', så finder du 'Screen Saver Promotion'. Den er som udgangspunkt aktiveret, så slå den fra. Mens du er i menuerne, kan du også deaktivere andre reklameformater på dit LG TV.

LG TV pauseskærm-reklamer

Du kan – indtil videre – stadig deaktivere pauseskærm-reklamer på LG TV. Foto: Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

YouSee Play hæver point-priser på sport

14 Oct 2024 |

Test: YouSee Audio med B&O-lyd

11 Oct 2024 |

Avis: TCL CSOT starter print-produktion af OLED i år

10 Oct 2024 |

Amazon overtaler Apple TV+ til at indgå i all-in-one app

10 Oct 2024 |