Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle TV har hentet 130 mio. brugere de seneste 2 år - FlatpanelsDK

Google TV har hentet 130 mio. brugere de seneste 2 år

24 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

Udbredelsen af Google TV ser ud til at accelerere, idet der ifølge Google er tilføjet 50 millioner aktive brugere alene siden januar og anslået 130 millioner over de seneste 2 år.

Google udsender regelmæssigt en opdatering på udbredelsen af sit TV-styresystem. Tallene vedrører det samlede antal aktivere brugere på Google TV og Android TV.

Styresystemet findes i blandt andet Chromecast, den nye Google TV Streamer og mange TV-modeller fra Philips, Sony, TCL m.fl.

Google TV konkurrerer med andre moderne TV-styresystemer som Amazons FireTV, Apples tvOS, Roku OS, LG's webOS og Samsungs Tizen.


130 millioner på 2 år

I maj 2021 lød det fra Google, at der var 80 millioner aktive brugere. I januar 2022 var tallet nået op på 110 millioner, dernæst 150 millioner i januar 2023 og sidenhen 220 millioner i januar 2024. Med dagens lancering af Google TV Streamer meddeler selskabet, at antallet af aktive brugere i september 2024 rundede 270 millioner. Google specificerer ikke, hvordan de definerer en aktiv bruger (konto, brugerprofil, ugentligt, månedligt, årligt?). Ved brug af lineær interpolation ser det ud til, at væksten i Google TV er accelereret i de senere år, med omkring 70 millioner tilføjet over det seneste år og ca. 130 millioner over de sidste 2 år. I dagens udmelding lød det videre, at Google TV nu udvides til flere lande inkl. Thailand, Indonesien, Vietnam og Filippinerne. Flatpanels har her visualiseret væksten:

Hvad med konkurrenterne?

Selskaberne specificerer ikke deres metode, så vi kan ikke afgøre, om tallene er 1:1, men til sammenligning havde Roku 83,6 millioner aktive konti verden over per 2. kvartal 2024. Roku OS opererer kun i udvalgte lande – ikke Norden. Amazon har ikke givet opdatering siden december 2020, hvor FireTV havde 50 millioner aktive brugere. I oktober 2020 lød det fra Samsung, at omtrent 200 millioner mennesker bruger Tizen verden over, mens LG i januar 2024 sagde, at webOS findes i over 200 millioner LG TV på verdensplan. Apple frigiver ikke tal for tvOS.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

YouSee Play hæver point-priser på sport

14 Oct 2024 |

Test: YouSee Audio med B&O-lyd

11 Oct 2024 |

Avis: TCL CSOT starter print-produktion af OLED i år

10 Oct 2024 |

Amazon overtaler Apple TV+ til at indgå i all-in-one app

10 Oct 2024 |