Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic vender tilbage til USA, 10 år efter plasma-exit - FlatpanelsDK

Panasonic vender tilbage til USA, 10 år efter plasma-exit

04 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

Panasonic er igen et globalt TV-mærke, idet det japanske selskab på ny – efter mange års fravær – træder ind i USA med udvalgte LCD og OLED TV.

Ved en pre-briefing, hvor Flatpanels deltog, beskrev Panasonic det som "once in a decade news", en passende beskrivelse i betragtning af, at Panasonics TV-afdeling trak sig ud af det amerikanske marked efter længe efter sit exit fra plasma-TV i 2014.

På trods af farvellet til plasma-TV og USA, forblev Panasonic i Europa og andre regioner, hvor selskabet sidenhen har lanceret nogle af de bedste OLED TV på markedet.

- "The United States is crucially important to us, and ever since we left ten years ago, it has been my mission to find a way to return. Today is the end of that long journey and the beginning of a new one to bring new choice to US consumers. From this year, we have started a global collaboration with Amazon so that new Panasonic smart TVs will have Fire TV built in. These TVs have already been launched in Japan, Asia, Oceania, and Europe and the response from consumers has absolutely exceeded our expectations. We are confident US consumers are also going to be thrilled with them," sagde Yasunari Anan, EVP for Panasonic Entertainment & Communication.

Panasonic har imidlertid mistet sin position i mellemklassen. Med lanceringen i USA kan det japanske mærke måske tilbagevinde nogle muskler i konkurrencen mod sydkoreanerne og kineserne.


Amazon-effekten

Der blev allerede tidligere på året spekuleret i et comeback i forbindelse med, at Panasonic annoncerede, at de opgiver egen TV-platform, MyHomeScreen, til fordel for Amazons FireTV-platform. Skiftet til Fire TV betyder, at Panasonic kan tilbyde adgang til næsten alle relevante streaming-apps i USA fra dag ét. I Norden er det en større opgave, idet FireTV ikke tidligere har været officielt tilgængeligt. Det betyder, at nordiske streamingtjenester skal til at udvikle apps. Læs også: Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV I USA lancerer Panasonic i dag sit flagsskib Z95A (kun 65"), Z85A OLED (55-65") og miniLED LCD W95A (55-85"). Det er et væsentligt reduceret modelprogram ift. Europa, men det er en start. Skærmene sælges gennem Amazon, Costco og andre forhandlere. Eneste forskel er designet på fjernbetjeningen.

Panasonic 2024 TV US lineup

Panasonics reducerede modelprogram i USA

I USA mangler en af de andre store TV-producenter også: Philips. Flatpanels har netop modtaget Panasonic Z95A, hvorfor du kan se frem til en dybdegående test og introduktion til FireTV i Danmark. Læs også: Oversigt: Panasonic 2024 TV-skærme
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

UEFA Europa League & Conference League på Disney+: Hvad du kan forvente

13 Sep 2024 |

Viaplay rykker visse Champions League-kampe til ny Premium-pakke

13 Sep 2024 |

Pluto TV lancerer dansk programoffensiv med bl.a. morgenshow

13 Sep 2024 |

Test: Samsung S95D QD-OLED

12 Sep 2024 |

PS5-opdatering ruller ud med personlig 3D-lyd, ny velkomst-hub

12 Sep 2024 |