Dizi bliver tilvalg hos Allente i Danmark til de kunder, der ønsker at få adgang til en pulje primært tyrkiske tv-programmer.
I Danmark topper Tyrkiet listen over indvandregrupper, inkl. efterkommere, med omtrent 66.000 personer. Tv-distributøren Allente vil forsøge at appellere til dem med indhold fra Dizi.
- "Vi er glade for at præsentere det nyeste medlem af Allente-familien: Dizi. Vores samarbejde med Dizi betyder, at vi kan tilbyde en skattekiste af fængslende tyrkiske serier, kendt for deres fascinerende fortællinger. Ved at integrere Dizi i vores udbud udvider vi ikke kun vores indholdstilbud; vi udvider også vores kulturelle tilbud og retter os mod et underbetjent segment på markedet. Dette samarbejde understreger vores engagement i at levere alsidig, høj kvalitetsunderholdning, der appellerer til publikum over hele verden," siger Michael Bärlin, Chief Content Officer hos Allente.
Dizi er tilgængelig som en tilvalgspakke for parabol-tv kunder til 59 kroner om måneden. For Allente Stream-kunder med Flex-pakke er Dizi en valgfri streamingtjeneste.
Tv-kanalen sender serier på tyrkisk, arabisk og engelsk med engelske undertekster. Streamingtjeneste tilbyder over 200 timers indhold.