Kæmpe-succesen i danske og internationale biografer, Inside Out 2, kan nu købes i Danmark og for første gang opleves, som Pixar ønsker. Flatpanels sammenligner priser.
Efter en række mindre succesfulde animationsfilm, er Pixar tilbage i spotlyset med Inside Out 2 (Inderst inde 2), der igen handler om følelserne inde i Rileys hoved, efter Riley er blevet lidt ældre.
Filmen har indspillet 1,6 mia. dollar i biografer verden over, hvilket gør den til årets mest indbringende biograffilm, den mest indbringende animationsfilm i biografen nogensinde og den tiendemest indbringende biograffilm nogensinde, foran The Avengers og Top: Gun Maverick.
Se filmen som Pixar ønsker
Disney-ejede Pixar opfordrer biografer til at omfavne HDR-standarden, men i skrivende stund har ingen danske biografer omstillet sig. Derfor kunne Inside Out 2 ikke opleves i danske biografer, som Pixar ønskede.
Det er nu muligt, for filmen er udgivet til hjemmebrug hos VOD-forhandlere som Apple TV og Blockbuster i op til 4K Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. Modsat mange tidligere animationsfilm, så er Inside Out 2 angiveligt også renderet i ægte 4K.
'Inside Out 2' bør ses i HDR, som den er skabt, ifølge Pixar. Her ses Apple TV appen. Foto: Flatpanels
Hjemmeudgivelsen kommer 68 dage efter den danske biografpremiere, hvilket er en relativ lang holdback-periode for Disney.
Læs også: Hvor længe går der fra biograf- til hjemmepremiere på nye film?
Her er filmen billigst
Inside Out 2 koster mellem 149 og 169 kroner at købe i op til 4K Dolby Vision og Dolby Atmos. Det danske lydspor er Dolby 5.1 eller 7.1 surround – ikke Atmos. Filmen frigives først til leje den 8. oktober.
Det oplyses ikke, hvornår den er klar på Disney+. Skiven står til at udkomme den 30. september i Danmark, men der nævnes pt. intet om en nordisk UHD Blu-ray.
Klik på prisen for at komme til VOD-butikken.
Tjeneste | Købspris | Videoformat | Lydformat | Ekstramateriale |
---|
Apple TV app | 149 kr. | 4K Dolby Vision | Dolby Atmos | |
Blockbuster | 169 kr. | HD | 5.1 surround | |
Google Play Film / YouTube | 149 kr. | HD | ? | |
Rakuten | 149 kr. | HD | 5.1 surround | |
Viaplay | 159 kr. | HD | ? | |
Blu-ray | 139 kr. | HD | DTS-HD MA 7.1 | |
Flatpanels