De nye Beolab 8 kan forbinde trådløst eller kablet til Bang & Olufsens TV-skærme eller Theatre-soundbaren og agere f.eks. baghøjttalere i en surround-løsning.
Bang & Olufsen har i dag præsenteret en kompakt højttaler, der er meget alsidig. Beolab 8 kan stå alene, i stereo-par eller indgå i en større B&O-lydopsætning. De kan benyttes til musik, TV-lyd og andre formål.
- "Vores ambition med Beolab 8 er at sikre vores kunder en kraftfuld lytteoplevelse. Det er en højtaler, som både leverer fleksibilitet, ydeevne, og den nyeste innovation," siger Michael Henriksson, VP Produktmarketing, Bang & Olufsen. "Med inspiration fra vores Beolab-serie er målet at destillere den akustiske essen til et kompakt produkt, der tilbyder retningsbestemmelse på lyden for at sikre optimal lydgengivelse i alle rum, og dermed en sublim lytteoplevelse."
Beolab 8 findes i flere farver. Her ses udgaven med alufarve og trælameller. Foto: B&O
Sweetspot kan følge dig
Alsidigheden og teknologien minder om Apples HomePod. Ligesom HomePod, kan den runde Beolab 8 automatisk kortlægge rummet vha. en indbygget mikrofon og sprede lyden til hele lokalet vha. 'Beam width control'. Sammenligningen stopper dog, når man kigger på materialevalg og pris.
Indeni sidder en 5,25" woofer, 3" midrange og 0,6" tweeter. Ud over at sprede lyden til hele lokalet, kan højttaleren fokusere lyden mod et sweetspot.
Et nyt teknologisk tiltag er brugen af UWB (Ultra Wideband), der kan sende det akustiske sweetspot i den retning, hvor du befinder dig på det givne tidspunkt, B&O kalder det Fluid Sweet Spot og det virker kun i stereoopsætning og kun med iPhone 11 eller nyere.
Beolab 8 kan forbinde kablet eller trådløst til B&O TV og Beosound Theatre-soundbaren. Foto: B&O
Kan indgå som TV-højttalere
Beolab 8 kan integrere med Bang & Olufsen TV-skærme og Beosound Theatre-soundbaren som f.eks. baghøjttalere og fronthøjttalere. De forbindes kablet med Powerlink eller trådløst med WiSA.
- "Med Bang & Olufsens Mozart-platform i hjertet af produktet, kan Beolab 8 nemt oprette forbindelse via WiFi 6 og Bluetooth 5.3. Og med Powerlink, både trådløst og kablet indbygget i højttaleren, er Beolab 8 en ægte systemhøjttaler med forbindelse til Bang & Olufsen tv og lydsystemer – også dem, som er ældre end 30 år," lyder det fra Bang & Olufsen i en pressemeddelelse.
Læs også: Test: B&O Beosound Theatre
Det er derimod ikke muligt at forbinde dem direkte direkte til TV-skærme af andre mærker, idet der ikke er HDMI.
En høj pris
Man kan vælge at placere højttalerne på bord, væg, loft eller gulvstand. Det er de fire beslagsløsninger, B&O vil tilbyde. Aluminiumsskallen kommer i naturlig alufarve, guld og sort (først i februar 2024).
Prisen? Ja, den følger det danske selskabs prisstrategi, som har taget et spring på det seneste. Den starter på 18.490 kroner per højttaler. Et sæt med trælameller koster 44.180 kroner. Beolab 8 kommer i butikkerne fra den 30. oktober.
B&O Beolab 8 – specifikationer
Anbefalet rumstørrelse
10-60 m²
100-600 ft²
Konfiguration af højttalere
Pr. højttaler:
1 x 0.6” tweeter
1 x 3” drivere med mellem rækkevidde
1 x 5,¼" woofer drivere
Forstærker
Pr. højttaler:
1 x 50 W klasse D til tweeter
1 x 50 W klasse D til mid-range
1 x 200 W klasse D til basenhed
Maksimalt lydtryksniveau (SPL) ved 1 m
Pr. Par:
104 dB (SPL)
Basgengivelse ved 1 m
Pr. Par:
90 dB (SPL)
Avancerede lydfunktioner
Active Room Compensation
Fluid Sweet Spot
Beam Width Control
Adaptive Bass Linearization
Termisk beskyttelse
Tilpasselig Lyd-EQ
Forudindstillinger med fuld tilpasning tilgængelige i B&O-appen
Designer
Noto GmbH
Materialer
AluminiumStof/TræPolymer
Mål
Pr. Højttaler:
Bordstand: 18,9 B x 29 H x 16,5 D cm
Gulvstand: 30 B x 114 H x 30 D cm
Vægbeslag: 21,5 B x 27,9 H x 16,5 D cm
*målene afhænger af højttalerens placering og hældningsvinkel
Vægt
Pr. højttaler:
4,1 kg (uden stativ eller beslag)
Bluetooth-version
Bluetooth 5.3
Bluetooth Codecs
AAC
SBC
Ultra-bredt bånd
Ja
Wi-Fi
Dual band Wi-Fi (2.4 og 5 GHz)
IEEE 802.11 b/g/a/n/ac/ax
Streamingtjenester
Spotify Connect
TIDAL Connect
B&O Radio
Deezer
QPlay 2.0
Beolink Multiroom
Ja
Wireless Powerlink / WiSA
Ja (op til 24 bit / 96 kHz)
Fysiske forbindelser
Pr. højttaler:
2 x Ethernet
1 x Powerlink (RJ45)
1 x Line-in via USB-C
1 x strøm
Fjernbetjening
Bang & Olufsen App Beoremote One BT Beoremote Halo
Betjeningsknapper på enheden
Ja |
Flatpanels