Microsoft har præsenteret en udvidelse af Xbox-porteføljen med en ny Series S, der har sort finish og 1TB lagerplads. Konsollen bliver tilgængelig den 1. september.
Der er snart tre konsoller i Xbox Series. Series X forbliver flagskabet med flest muskler, mens Series S vil blive tilbudt i to varianter; den eksisterende hvide med 512GB lagerkapacitet og en ny sort udgave med 1TB – det samme som Series X.
Den nye Series S leveres med samme sorte spilcontroller som Series X.
Den administrerende direktør for Xbox sagde i samme omgang, at der ikke længere skulle være leveringsproblemer med Xbox Series X, idet produktionen er blevet øget.
Ikke kraftigere hardware
Det er ikke den opgradering i midten af konsolgenerationen, som nogle købere har ventet på. Hvad angår konkurrenten, så går der for tiden rygter om både en kraftigere PlayStation 5 Pro og redesignet PlayStation 5 Slim.
De tre Xbox Series konsoller. Foto: Microsoft
Der findes i øvrigt officielle produkter til at udvide lagerkapaciteten i den billigste Series S. Western Digitals 512GB og 1TB udvidelseskort (WD Black C50) koster Danmark koster fra 1.400 kroner.
Ikke desto mindre udvides modelprogrammet med den sorte Series S, der kommer i handlen den 1. september. Prisen i Europa bliver 350 Euro. Den danske pris bekræftes tættere på lanceringen.