Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTDCs tvungne brud med Huawei omfatter ikke kabel-tv (coax) - FlatpanelsDK

TDCs tvungne brud med Huawei omfatter ikke kabel-tv (coax)

01 Jun 2023 | Rasmus Larsen |

Center for Cybersikkerhed har truffet den afgørelse, at TDC skal droppe samarbejdet med kinesiske Huawei i deres netværk. Afgørelsen gælder ikke YouSee kabel-tv, oplyser TDC.

Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, har vurderet, at TDCs brug af Huawei-udstyr i netværket udgør en væsentlig trussel mod Danmarks sikkerhed.

Det får direkte konsekvens for TDCs centrale transportnetværk (DWDM) og fibernettet, som skal ombygges inden 2027.

Regningen for at udskifte Huawei-udstyret kan ifølge Finans.dk ramme et trecifret millionbeløb. TDC NET har samarbejdet med Huawei i over 10 år.

- "Det er vigtigt for TDC NET at understrege, at hverken myndighederne eller vi på noget tidspunkt har kunnet konstatere noget sikkerhedsbrud. Ellers havde vi naturligvis omgående reageret," skriver TDC NET i en udmelding.


Ingen tvangsfjernelse i coax (kabel-tv)

Kunder hos YouSee kabel-tv (coax) bør imidlertid ikke frygte en ekstra regning oveni de mange prisstigninger på tv-pakker, som de seneste år har budt på. - "Huawei er også leverandør til TDC NETs coax-løsning. Denne del er ikke omfattet af afgørelsen fra Centret. TDC NET har haft en dialog med CFCS om netop dette spørgsmål, og der er umiddelbart ingen beslutning på vej fra Centret vedrørende coax," forklarer TDC. Læs også: YouSee Play virker ikke med TV-skærmens tuner (kortlæser) Huawei leverer ikke længere udstyr til coax, hvorfor TDC NET allerede var stillet i en position, hvor de skulle ud og finde en ny leverandør indenfor kort tid. En aftale med en ny partner forventes på plads indenfor 2-3 år. - "TDC NETs aftale med Huawei om coax udløber efter planen senest i 2029. Huawei er ikke længere aktive på coax-markedet, og derfor planlægger vi senest i 2025-26 – i god tid før aftalen udløber – at sørge for at sikre os en aftale med en leverandør, der kan fremtidssikre vores coax-løsning i det omfang det bliver relevant."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |