Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle svarer i sag om malware i 'Android TV'-bokse - FlatpanelsDK

Google svarer i sag om malware i 'Android TV'-bokse

31 May 2023 | Rasmus Larsen |

Google råder forbrugere til kun at bruge certificerede Android TV og Google TV enheder, f.eks. Chromecast og enheder fra partnere som Nvidia, Philips, Sony, Sharp, TCL og Xiaomi.

I maj var sikkerhedsforskere ude og advare om, at populære 'Android TV'-bokse produceret af AllWinner og RockChip sælges med præinstalleret malware; specifikt et botnet, der genererer penge ved at trykke på reklamer, om end botnettet kan konfigureres til at gøre hvad som helst.

Men selvom disse bokse har 'Android TV' i navnet, så kører de mobil-Android, specifikt AOSP, med ændret brugerflade. Enhver producent kan indlæse en TV-boks med mobil-Android uden tilsyn.


Google reagerer

Ligesom Flatpanels' advarsel og anbefaling tidligere i maj, så anbefaler Google, at du styrer uden om Android-bokse, som ikke er blevet certificeret. - "... vi samarbejder med vores partnere om at sikre, at Android TV OS-enheder overholder strenge sikkerheds- og privatlivspolitikker, og gennemgår omfattende tests for at sikre kvalitet og brugersikkerhed," skriver Google i et skriftligt svar. - "Vi har for nylig modtaget spørgsmål vedrørende TV-bokse, der er bygget med Android Open Source Project og markedsføres som Android TV OS-enheder. Nogle af dem kommer muligvis også med Google-apps og Play Butik, der ikke er licenseret af Google, hvilket betyder, at disse enheder ikke er Play Protect-certificerede," tilføjer Google.
Android TV (venstre) og Google TV (højre). Ser din hjemmeskærm ikke sådan ud, så er din boks ikke certificeret, med mindre den er gammel og ser sådan her ud

Er din boks Play Protected?

Play Protect er Googles system til beskyttelse mod malware i apps. Du kan tjekke, om din enhed er Play Protect-certificeret sådan her. Certificerede Android TV og Google TV enheder har desuden kun adgang til TV-optimerede apps fra en særlig Google Play-butik. Du kan se hvilke selskaber, der er certificerede til Android TV og Google TV her. Bemærk dog, at visse mærker produceres af andre bagvedliggende selskaber. F.eks. produceres bokse af mærket Strong, som sælges i Danmark, af Skyworth. Læs også: Android TV vs. Google TV: Forskelle og TV-modeller - "Hvis din enhed ikke er Play Protect-certificeret, anbefaler vi, at du kontakter din enhedsproducent og beder om en fuldt testet, Play Protect-certificeret enhed," afslutter Google. Flatpanels anbefaler og anmelder kun certificerede Android TV og Google TV produkter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |