Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display køber selskab bag OLED-mikroskærme til XR-headsets - FlatpanelsDK

Samsung Display køber selskab bag OLED-mikroskærme til XR-headsets

21 May 2023 | Rasmus Larsen |

Samsung Display bekræfter, at de har købt det amerikanske selskab eMagin, som udvikler og producerer OLED på silicium (OLEDoS) til brug i VR- og AR-headsets.

Købet af eMagin koster Samsung Display 218 mio. dollars. eMagin beskriver sig selv som den "førende amerikanske producent af OLED-mikroskærme" til extended reality (XR), som er en paraplybetegnelse for augmented reality (AR), virtual reality (VR) og mixed reality (MR).

- "Vi forventer, at XR (Extended Reality) enheder vil have et betydeligt vækstpotentiale i fremtiden, og eMagins teknologi på dette område vil gøre det muligt for Samsung at tilbyde innovative produkter til flere kunder og styrke sin XR-relaterede forretning," sagde Joo Sun Choi, President & CEO for Samsung Display.


OLED på silicium (OLEDoS)

OLED-mikroskærme produceres – ligesom mikrochips – på silicium frem for mere konventionelle metoder, hvilket muliggør meget høj pixeltæthed og over 10.000 nits lysstyrke. For eksempel sælger eMagin en 1,07-tommer OLED-mikroskærm med en opløsning på 2072x2072 pixels (9,3 µm pixeltæthed). - "Den sydkoreanske skærmpanelproducent planlægger at udvikle både W-OLED og farvefilter-metoden samt RGB OLEDoS. De vil levere førstnævnte til moderselskabet Samsung Electronics og sidstnævnte til Apple," skriver den koreanske avis The Elec i forbindelse med nyheden om opkøbet.

eMagin OLEDoS

En af eMagins OLED-mikroskærme med høj opløsning. Foto: eMagin

Kun mikroskærme til at starte med

Med OLED produceret på silicium kan opløsningen hæves markant, men indtil videre lyder det som om Samsung Display planlægger udelukkende at bruge eMagins teknologi til mikroskærme. - "Ved at samarbejde med Samsung Display vil vi være i stand til at opnå det fulde potentiale af vores næste generations mikroskærmteknologi med en partner, der kan levere de ressourcer og ekspertise, vi har brug for til at skalere produktionen. Desuden vil vores kunder drage fordel af dette fra resulterende forbedringer af vores produktionskapacitet med hensyn til udbytte, effektivitet og kvalitetskontrol," sagde Andrew G. Sculley, eMagin CEO. - Kilde: eMagin, The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Vision Pro: Micro-OLED med 3800x3000 pixels & 90/96Hz – et paradigmeskift

08 Jun 2023 |

Både Avatar 1 og 2 nu i 4K Dolby Vision & Atmos på Disney+

08 Jun 2023 |

Android TV 14: Energi-tilstande, genvejsknap, opkald, lettere hovedtelefon-parring

08 Jun 2023 |

Apple TV+ scorer Messi-dokumentar – og hjælper ham til MLS-ligaen

08 Jun 2023 |

Økonomiske problemer presser Viaplay hårdt på sportsrettigheder

08 Jun 2023 |

Mini-test: HDMI 2.1 QMS i Apple TV 4K er godt men ikke perfekt

07 Jun 2023 |