Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCorsair præsenterer 27" 240Hz OLED gaming-monitor (27QHD240) - FlatpanelsDK

Corsair præsenterer 27" 240Hz OLED gaming-monitor (27QHD240)

27 Mar 2023 | Rasmus Larsen |

Corsair har præsenteret 27-tommer Xeneon 27QHD240. Ligesom LG og Asus' 27-tommer OLED-monitorer kommer den med 240Hz opdateringsfrekvens og 2560x1440 opløsning.

De første QD-OLED gaming-monitorer landede i 2022 og i år har LG Display lanceret sit 2023-panel med MLA (Micro Lens Array) til monitorer. LG Display masseproducerer i øjeblikket 27- og 45-tommer OLED-monitorpaneler – og rygtet vil vide at 32-tommer er på vej.

Det er derfor, at vi i denne tid – efter flere års ventetid – ser så mange producenter lancere OLED-monitorer.


Corsair 27QHD240

Foto: Corsair

27-tommer Xeneon 27QHD240 er bygget på LG Displays 2023-panel, bekræfter Corsair. Selskabet specificerer 2560x1440 opløsning, 240Hz opdateringsfrekvens, 0,03ms responstid (0,01ms on/off), VRR-support (G-Sync og FreeSync) og op til 1000 nits maksimal lysstyrke (farvetemperaturen angives ikke). - "Det tætte samarbejde mellem Corsair og LG Display fortsætter, og Xeneon 27 OLED kan prale af et banebrydende 3. generations OLED-panel med META-teknologi med Micro Lens Array (MLA)," sagde Corsair. Læs også: Corsairs 45" 240Hz OLED-monitor kan bøjes

Corsair 27QHD240

Skærmens fod har vippe-, dreje-, højde- og pivot-justering. Foto: Corsair

Der er ikke noget, som for alvor adskiller Corsairs model fra de eksisterende 27-tommer skærme fra LG og Asus, og den ser heller ikke ud til at have den blanke skærmbelægning fra Doughs ES07E2D. Corsair smider dog en 3-års garanti til døde pixels og burn-in i puljen. Den har 1x DisplayPort 1.4 og 2x HDMI 2.1 porte samt flere USB-porte inkl. USB type-C. Fod kan justeres med vippe, højde, dreje og pivot. Corsair oplyser, at de begynder at tage imod bestilling i maj, hvor prisen også bekræftes.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Vision Pro: Micro-OLED med 3800x3000 pixels & 90/96Hz – et paradigmeskift

08 Jun 2023 |

Både Avatar 1 og 2 nu i 4K Dolby Vision & Atmos på Disney+

08 Jun 2023 |

Android TV 14: Energi-tilstande, genvejsknap, opkald, lettere hovedtelefon-parring

08 Jun 2023 |

Apple TV+ scorer Messi-dokumentar – og hjælper ham til MLS-ligaen

08 Jun 2023 |

Økonomiske problemer presser Viaplay hårdt på sportsrettigheder

08 Jun 2023 |

Mini-test: HDMI 2.1 QMS i Apple TV 4K er godt men ikke perfekt

07 Jun 2023 |