Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMassivt fald i danske streaming-abonnementer i 2022 - FlatpanelsDK

Massivt fald i danske streaming-abonnementer i 2022

23 Jan 2023 | Per Fanefjord Laursen |

Danskerne var tilsyneladende afventende, men hen mod slutningen af 2022 kom en massiv afmelding af streamingabonnementer.

20% af danskernes streamingabonnementer blev opsagt i løbet af hele 2022, viser nyeste tal fra Index Danmark/Gallup, der løbende moniterer danskernes forbrug af medier og mærkevarer samt livsstil, adfærd, sociodemografi, interesser, aktiviteter og holdninger. 

Berit Puggaard
Berit Puggaard, direktør, Kantar Gallup
Der skete et dramatisk drop i antallet af betalte abonnementer i 4. kvartal 2022 – særligt fra 3. kvartal til 4. kvartal. Det var muligvis først da, husstandene erkendte, at inflation og høje energipriser ikke var et forbigående irritationsmoment. - "Der var en sivning kvartal for kvartal i 2022, men i 4. kvartal er der tale om et massivt fald," siger direktør Berit Puggaard, Kantar Gallup, til Flatpanels.

Underholdning får hurtigt sparekniven

Abonnementer til underholdning og medier generelt er traditionelt en udgift, der hurtigt får sparekniven, når privatøkonomien presses. - "Det er det normale – det inkluderer også deltagelse i arrangementer og aktiviteter som f.eks. sport. Ferier vil også være en aktivitet der skæres på, når økonomien bliver presset. Denne krise er dog for mange langt dybere, end blot at skære ’underholdning’ væk." Kantar Gallup mener ikke, man kan sammenligne med finanskrisen i 2008-09. - "2008-2009 så helt anderledes ud. Denne krise rammer alles private økonomi – det er vores vurdering, at ca. hver 9-10. husstand ikke er hårdt ramt, men at alle andre kan mærke presset." Et drop på 20% på ét år er en ny oplevelse for et vækstmarked, der hidtil er gået den anden vej i de 11-12 år, Danmark har haft streamingtjenester. - "Mønstret er, at der i første omgang skæres i de abonnementer der er mindst brugt eller nemmest kan undværes. Vi forventer, at der vil være langt mere 'switching' mellem abonnementer end tidligere," siger Berit Puggaard, Kantar Gallup.  Læs også: Overraskende mange danskere er "lynabonnenter"



Flere nyheder

Netflix begynder test af live-streaming forud for første live-shows

27 Jan 2023 |

Opdateret: DTS:X lyd i nye LG OLED og premium LCD TV

27 Jan 2023 |

DRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film

27 Jan 2023 |

Allente dropper tre Disney tv-kanaler

27 Jan 2023 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i februar

27 Jan 2023 |

DR-medierapport: Næsten alle streamer tv hver dag

26 Jan 2023 |