Efter deres opkøb af Hollywood-studiet MGM har Amazon i denne uge i USA valgt at lancere MGM+ i stedet for at placere indholdet på Prime Video. Men hvorfor? Har vi virkelig brug for endnu en streamingtjeneste, især fra en spiller, som allerede har mindst to (Prime Video, Freevee)? Det lader Amazon til at mene. MGM+ erstatter Epix, som Amazon fik med i puljen ved opkøbet af MGM. - "Det er en ny begyndelse for vores tjeneste, når vi introducerer MGM+ og dets karakteristiske brandløfte til seerne den 15. januar," sagde Michael Wright, chef for MGM+. "MGM+ vil levere på sin ikoniske og elskede studiearv med filmisk, sofistikeret og transportiv historiefortælling, som publikum elsker."MGM+ er ved lancering tilgængelig i USA. Foto: AmazonPrime Video uden MGM-indhold?
Med lanceringen vælger Amazon altså at placere indhold fra Hollywood-studiet MGM, som Amazon købte i 2022, på en ny tjeneste i stedet for at folde det ind i den eksisterende Prime Video. Det dækker bl.a. over James Bond inkl. No Time to Die, samt Rocky, The Silence of the Lambs, Platoon og Robocop. Læs også: Medie: Amazon vil producere 12-15 biograffilm årligt Foreløbigt findes MGM+ kun i USA og Amazon har ikke kommenteret på fremtidsplanerne. Der er ingen tegn på understøttelse af 4K HDR eller Dolby Atmos-lyd, selvom mange af de inkludere film har været tilbage i studiet for at få ansigtsløft i 4K. Amazon planlægger at producere adskillige biograffilm årligt, ligesom der også kommer nye MGM-producerede serier på tjenesten.
Flere nyheder
Apple tager opgør med sport i dyre, store tv-pakker - opdateret: danske priser
Visse sportsprogrammer i 4K, men live-sport er i HD
Streaming-kalenderen: Nyt på Viaplay i februar
'Forhøret' sæson 3, 'Bullet Train', nye afsnit i 'Luksusfælden', stor bunke film
QD-OLED produktionsboost meldes undervejs – nye størrelser?
50% øget produktionskapacitet inden 2024, ifølge UBI Research
Netflix forklarer hvordan nye tiltag mod kontodeling virker
Netflix's FAQ afslører potentielle irritationsmomenter
Dansk biograf vil udvælge særlige film til audiofile filmaftener
En slags filmklub med "de allerbedste lydfilm"
'The Last of Us' baner vej for Sonys 10 film & serier baseret på PlayStation-spil
Gran Turismo, God of War, Horizon (Zero Dawn), Days Gone m.fl