Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay hæver priser på filmpakken - FlatpanelsDK

Viaplay hæver priser på filmpakken

05 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Prisen på filmpakken hæves fra 119 til 129 kr/md. Den er allerede slået igennem for nye kunder og rammer eksisterende kunder den 8. februar. Sportspakken koster det samme.

Viaplay har gennem de seneste år udviklet sig til en af de dyreste streamingtjenester indenfor film og serier. Med den nye prisstigning til 129 kr/md. lægges der yderligere afstand til Netflix, hvis Standard-pakke koster 114 kr/md.

- "Viaplay stræber altid efter at være den bedste og give alle kunder den bedste underholdning og brugeroplevelse. For at sikre, at vi fortsat kan tilbyde godt indhold til alle Viaplays kunder, justerer vi prisen. Men dette er også den første prisjustering i næsten to år. En periode, hvor Viaplay har øget mængden af premium-indhold for vores kunder markant, både lokalt produceret indhold og indhold fra internationale samarbejdspartnere. Den opdaterede pris på Viaplay Film & Serier (129 DKK/om måneden) vil blive implementeret fra 4. januar, og for nuværende kunder fra 8. februar," skriver Viaplay til kunderne.

Prisstigningen kommer i kølvandet på, at Viaplay har ekspanderet aggressivt international.

 Læs også: Hvornår stopper de evige prisstigninger på tv-pakker?

Priserne hos Viaplay er nu:
  • Viaplay Film & Serier: 129 kr/md. (+10 kr/md.)
  • Viaplay Film & Serier inkl. tv-kanaler: 229 kr/md. (+10 kr/md.)
  • Viaplay Total: 449 kr/md.
  • Viaplay Total inkl. tv-kanaler: 549 kr/md. Ønsker du at opsige sker det under: Min Konto > Administrer pakke på viaplay.dk.



  • Flere nyheder

    Netflix begynder test af live-streaming forud for første live-shows

    27 Jan 2023 |

    Opdateret: DTS:X lyd i nye LG OLED og premium LCD TV

    27 Jan 2023 |

    DRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film

    27 Jan 2023 |

    Allente dropper tre Disney tv-kanaler

    27 Jan 2023 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i februar

    27 Jan 2023 |

    DR-medierapport: Næsten alle streamer tv hver dag

    26 Jan 2023 |