Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNyere Samsung TV får Philips Hue integration til stemningslys - FlatpanelsDK

Nyere Samsung TV får Philips Hue integration til stemningslys

04 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Philips Hue Sync TV appen lader ejere af et nyere Samsung TV synkronisere Philips Hue-belysning i hjemmet til skærmens farver. Men den er ikke billig.

Philips er stadig det eneste TV-mærke, der tilbyder indbygget stemningslys med Ambilight, men en ny app åbner for noget lignende på Samsung TV. Løsningen fungerer med alt indhold på skærmen, både film og spil, og understøtter alle videoformater inkl. 8K, 4K og HDR10+.


Philips Hue Samsung

Philips Hue stemningslys er nu supporteret på nyere Samsung TV. Foto: Signify

- "Signify lancerer Philips Hue Sync TV-appen til Samsung TV. Den nye app giver filmelskere og gamere mulighed for let at synkronisere lyset med alt, hvad de ser eller spiller på tv, inklusive native apps som Netflix og Disney+." Brugeren kan i appen vælge, hvilke Philips Hue-lamper der skal synkroniseres samt justere position og højde i forhold til TV-skærmen. Brugeren kan desuden justere intensitet, lysstyrke, vælge video- eller spiltilstand, aktivere autostart mv.

Philips Hue Samsung

Philips Hue Sync TV appen til Samsung TV. Foto: Signify

Philips Hue Sync TV appen kan købes fra i morgen i Danmark og en række andre lande. Appen koster 130 Euro svarende til knap 1000 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Alle CES 2023 nyhederne i din indbakke.

Appen er kompatibel med 2022 Samsung TV-modeller i Q60B serien og opefter (se tabellen). Den kommer også til at virke med de kommende 2023-modeller fra Samsung. Ingen andre TV-producenter har meldt ud om kompatibilitet. - "Vi er glade for at lancere Philips Hue Sync TV-appen til Samsung TV'er sammen med Philips Hue," siger James Pi, Head of Experience Planning Group, Visual Display Business hos Samsung Electronics. "Appen giver vores brugere en ny måde at opleve tv-indhold på – både deres yndlingsfilm og -spil. Det tager underholdning via vores tv’er til et helt nyt niveau."

Kompatible Samsung 2022 TV

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Vision Pro: Micro-OLED med 3800x3000 pixels & 90/96Hz – et paradigmeskift

08 Jun 2023 |

Både Avatar 1 og 2 nu i 4K Dolby Vision & Atmos på Disney+

08 Jun 2023 |

Android TV 14: Energi-tilstande, genvejsknap, opkald, lettere hovedtelefon-parring

08 Jun 2023 |

Apple TV+ scorer Messi-dokumentar – og hjælper ham til MLS-ligaen

08 Jun 2023 |

Økonomiske problemer presser Viaplay hårdt på sportsrettigheder

08 Jun 2023 |

Mini-test: HDMI 2.1 QMS i Apple TV 4K er godt men ikke perfekt

07 Jun 2023 |