Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs nye "revolutionerende" M3 OLED TV har trådløs Zero Connect boks - FlatpanelsDK

LGs nye "revolutionerende" M3 OLED TV har trådløs Zero Connect boks

04 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

LG har i dag præsenteret et nyt super high-end OLED TV kaldet Signature M3. Det er selskabets første TV med Zero Connect, som er en trådløs løsning til video og lyd.

Foruden A3, B3, C3, G3 og Z3, vil LG lancere M3 som del af sin 2023-portefølje. Det bliver dog ikke et produkt til den typiske forbruger, idet det ved lancering kun bliver tilgængeligt i 97-tommer. LG mener alligevel, at det repræsenterer et "revolutionerende" skridt for TV-fleksibilitet.


LG M3 OLED

LG's 97-tommer M3 OLED TV. Foto: LG

Den særskilte Zero Connect boks kan sende lyd og video trådløst i op til 4K120 over til OLED-skærmen på 97-tommer. Det er den første af sin slags, mener LG. Den adskiller sig fra Samsungs eksterne One Connect boks ved at være trådløs. Der kræves dog stadig strømkabel til både TV og boks, modsat Displaces trådløse OLED TV, der kører på batterier. - "Det revolutionerende nye OLED TV M3 leverer overlegen billed- og lydkvalitet samt større fleksibilitet til at installere og tilslutte. LGs trådløse løsning udnytter state-of-the-art teknologier til at levere pålidelig video- og lydtransmission til M3's selvoplyste OLED-skærm – så brugerne kan nyde indhold i 4K 120Hz og klar, sprød lyd uden afbrydelser eller forringelse af kvaliteten," sagde LG. - "For at sikre problemfri overførsel af data fra boksen til TV'et har LG udviklet en algoritme, der øjeblikkeligt identificerer den optimale transmissionsvej. Algoritmen hjælper også med at minimere transmissionsfejl eller forstyrrelser, idet den kan genkende ændringer i det umiddelbare miljø – såsom mennesker eller kæledyr, der bevæger sig rundt i lokalet – og skifte spor i overensstemmelse hermed. Derudover kan boksens antenne let drejes og/eller vippes for at få maksimal signalstyrke, så den passer med TV'ets placering." LG siger, at rækkevidden er 10 meter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Alle CES 2023 nyhederne i din indbakke.

Boksen kan placeres i afstand til TV'et og indeholder diverse porte inkl. HDMI 2.1. Den kan også forbinde trådløst til kompatible soundbarer. Hvad angår OLED-skærmen på 97-tommer, så har den et integreret beslag, der flugter med væggen. LG kalder det 'One Wall Design' og det kan ses som en slags åndelig arvtager til 'wallpaper' OLED W-serien, som er udgået. W-serien blev leveret med en soundbar med indbyggede porte, der blev tilsluttet TV'et via ét kabel.

LG M3 OLED

LG's 97-tommer M3 OLED TV. Foto: LG

Hvad 97-tommer M3 mangler er den nye generation af WOLED-panelet, som findes i de mindre størrelser af LG G3, hvilket Flatpanels' kilder bekræfter er MLA (Micro Lens Array) teknologi for første gang i et TV. Det oplyses ikke, hvor meget 97-tommer M3 skal koste, men vores gæt er, at det bliver meget dyrt. Selskabets nuværende 97-tommer G2 har en listepris på 190.000 kroner.

LG 2023 OLED TVs – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |