Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIngen faste vinduer på biograffilm fra streamingtjenester - FlatpanelsDK

Ingen faste vinduer på biograffilm fra streamingtjenester

15 Dec 2022 | Per Fanefjord Laursen |

Netflix afprøver åbenbart et kun tre uger langt biografvindue med filmen White Noise, mens Viaplay kører otte ugers holdback på filmen Munch.

Den nye Netflix-spillefilm, White Noise, kan streames på tjenesten fra den 30. december, men det var muligt at fange den i udvalgte danske biografer allerede fra 8. december. Filmen kan ses i Grand Bio, Valby Kino og Øst fra Paradis.

Dommedagskomedien White Noise omtales af fagmedier som et muligt Oscar-emne. Filmens danske lancering antyder, at Netflix nu tilsyneladende giver danske biografer tre ugers eksklusivperiode for sine film. Spørgsmålet er, om det gælder alle de efterhånden talrige spillefilm, som Netflix producerer. 

Tre uger er væsentligt kortere, end hvad danske biografer hidtil har opereret med, på trods af det forkortede hold back-vindue, der opstod efter coronatiden. HBO Max lovede for ét år siden film på tjenesten fra Warner Bros. 45 dage efter dansk biografpremiere, men tiltaget er sidenhen droppet. Warner-film udkommer dog stadig efter 45 dage på TVOD (filmleje).

Netflix oplyser til Flatpanels, via PR-bureau, at man ikke ønsker at udtale sig om de danske biograf holdback-vinduer på nuværende tidspunkt.


White Noise Netflix

Netflix giver White Noise længere eksklusivitet i danske biografer end hidtil. Foto: Netflix

Både korte og lange vinduer hos Viaplay

Derimod er Viaplay åbne om deres holdback strategi. Man bedømmer hver film fra titel til titel, tilsat visse variationer fra land til land, oplyser Viaplay Group til Flatpanels. Til eksempel var Viaplay-filmen Gold Run i biografen 9. december og på Viaplay 15. december. R.S.V.P. landede i bio den 30. november og ses på Viaplay 26. december. Mens Viaplay vurderer, at filmen Munch har et væsentligt biografpotentiale. Den kommer i biografen den 27. januar og er først på Viaplay 24. marts. Det vil sige, nogenlunde som streamingekspert Claus Bülow Christensen, CPH FutureTV, fremlagde det på Flatpanels: - "Hver film har sit eget liv og dynamik i markedet. Filmselskaberne vil trække på de mange nye, tilgængelige data, de har fået til rådighed. De vil kigge nøje på hver enkelt filmtitel og afgøre hvilket vindue, der tjener den titel bedst. Er det 45 dage, 14 dage – eller skal den pågældende film have premiere på alle platforme samtidigt?" sagde han. Flatpanels har bedt brancheforeningen Danske Biografer kommentere på emnet og give en dansk status, men det man ikke ønsket. Det skyldes muligvis, at biografvinduer er et emne i forhandlingerne om en ny filmaftale, der imidlertid er sat på standby på grund af valg og ny regeringsdannelse. Michael Valentin har tidligere i år sagt til Flatpanels, at det er værd at erindre markedslogikken i hold-back vinduer. - "De er indført for at sikre biografernes indtjening, men også for at sikre at der fortsat flyder penge tilbage til filmbranchen, således der også produceres nye danske film til de kommende år. Det er et økonomisk kredsløb, der er værd at værne om."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |