Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonInflationsramte forbrugere vil drive vækst i reklamebetalt streaming - FlatpanelsDK

Inflationsramte forbrugere vil drive vækst i reklamebetalt streaming

05 Dec 2022 | Per Fanefjord Laursen |

Der er gode vækstmuligheder for de streamingtjenester, der har reklamer. Én faktor er familier, der trimmer de faste udgifter.

Streamingtjenester – også i Danmark – er i 2023 presset af mindst tre faktorer. De er fanget mellem de privatøkonomiske realiteter, som tvinger husstande til at genoverveje deres abonnementer, og tjenesternes forbrugerløfte om billigere abonnementspriser. Læg dertil kraftigt stigende omkostninger til rettigheder og svimlende dyre eksklusive produktioner.  

Det skriver bureaugruppen Dentsu i sin nyeste trendrapport, ’Change and Opportunity 2023’, som Flatpanels.dk har læst, efter den netop er udkommet i Danmark. 

Andelen af streamingplatforme i USA, der har reklameindtægter, vil vokse fra 21% i 2020 til 38% i 2027, ifølge Forrester.
Reklamefinansieret streaming er stadig ret ny i Danmark. Pluto TV kom til i maj, mens TV 2 Play har i nogen tid opereret med et reklame- og et reklamefrit univers. Netflix og Disney+ tilslutter sig snart, og måske er Amazon FreeVee på vej, og vejen synes åben for, at de tjenester vil indtage en plads i markedet: De spås medvind fra det økonomiske pres, mange familier oplever, fra streamingudbydere, der er fanget i et stadig dyrere våbenkapløb om indhold, men også fra teknologi, der muliggør mere målrettede budskaber.  Netflix har lanceret i visse lande og Disney+ har bekræftet, at de lancerer en annonceunderstøttet version i visse lande inden udgangen af ​​2022. Oprindelig var Netflix' tiltrækningskraft, at forbrugerne betaler abonnement og slipper for annoncer. Men i 2022 er Netflix’ brugertal stagneret.
Bo Thierry-Poulsen
Bo Thierry-Poulsen, Head of Broadcast hos Dentsu Danmark
- "Det er blevet sværere at ramme ligeså mange seere som tidligere med TV kampagner. Så vi ser vi frem til at kunne eksponere dele af de målgrupper, som vi ellers ikke når frem til, når både Disney+, Netflix og HBO åbner for reklamer," siger head of broadcast Bo Thierry-Poulsen, Dentsu Danmark. Reklamebetalt streaming, der er billig eller gratis, kan både tiltrække flere abonnenter til en tjeneste og sikre nye indtægter fra annoncørerne. Disney+'s annoncefinansierede varianter bør have gode muligheder for at tiltrække nye indtægter. Det er værd at huske på, at Disney-koncernen har årtiers erfaring med at drive traditionelt reklame-tv, skriver Dentsu. Film- og tv-branchens omkostningseksplosion til ​​indhold kalder på en ny markedsdynamik. Store profilerede serier, som HBOs House of the Dragon og Prime Videos The Lord of the Rings: The Rings of Power, har angiveligt slået omkostningsrekorder for enkelte sæsoner i et forsøg på at tiltrække og fastholde kunder på disse platforme. 

Netflix reklamer

Netflix er begyndt med reklamer i 12 lande, hvor der er 4-5 min. reklamer i timen. Illustration: Flatpanels

Streaming mere effektivt for annoncører

Et andet aspekt, der taler for mere reklamebetalt streaming, er, at forbrugernes accept af ny teknologi skærper kreativitet og målretning af reklamer, mener Dentsu. Connected TV (CTV)-annoncering er under udvikling. Altså, reklame på streamingtjenester, men vist på husstandens store skærm. Det betyder, at reklamer potentielt kan målrettes meget mere detaljeret, og samtidig kan formater være mere innovative og interaktive. - "Helt generelt ser vi stor værdi i at afvikle vores annoncørers reklamer på store skærme og også hele skærmen og selvfølgelig også med fuld lyd, som er kendetegnende ved CTV," siger Bo Thierry-Poulsen. Amazon har annonceret, at man introducerer virtuel produktplacering i nogle af programmerne ved brug af specielle effekter, der normalt ses i film. Man åbner for at indsætte brands i programmer i post-produktion. Til eksempel, en eksponering på en væg, som to karakterer går forbi, en dåse eller flaske på et bord, hvor hovedpersonen spiser, eller endda en bil, der er parkeret på gaden.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Home entertainment fortsatte op i 2024, biografer og skiver ned

19 Feb 2025 |

OLED-monitorer spås nyt salgsboom i 2025

19 Feb 2025 |

Google TV OS får support for bagbelyste fjernbetjeninger

18 Feb 2025 |

Viaplay vil vise reklamer i alle pakker

17 Feb 2025 |