Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV 4K 2021 og 2022 er nu Thread-grænseroutere til Matter - FlatpanelsDK

Apple TV 4K 2021 og 2022 er nu Thread-grænseroutere til Matter

27 Oct 2022 | Rasmus Larsen |

Fremtidens smarte hjem er her næsten med Matter og Thread. Apple TV 4K 2021, Apple TV 4K 2022 og HomePod mini understøtter nu Matter og fungerer som Thread-grænseroutere.

Thread er en trådløs mesh-netværksprotokol med lavt strømforbrug og lav forsinkelse, som lader smarte hjemmeenheder (lys, medieenheder, TV, sensorer, AC, gardiner osv.) kommunikere med hinanden – lokalt uden behov for internet.

Den nye Matter-standard til det smarte hjem ligger ovenpå som en forenet IP-baseret tilslutningsprotokol, som kan bruge både Thread, WiFi og Ethernet til at sende kommandoer til enhederne i det opkoblede hjem uanset mærke og økosystem.

Dette giver brugeren mulighed for mere pålideligt at kontrollere hjemmets enheder med lav forsinkelse, og Matter forventes at øge antallet og kategorierne af smarte hjemmeenheder.


Matter og Thread

Hvordan Thread og Matter fungerer. Illustration: Thread Group

Kræver en Thread-grænserouter

For at komme i gang i et opkoblet hjem bygget på Matter og Thread kræves en Thread-grænserouter (Thread border router), som forbinder Thread-netværket til hjemmets WiFi/LAN, så tingene kan styres med smartphone, stemmekommandoer eller en tredje enhed. Det lyder måske som endnu en hub, men næsten enhver moderne enhed kan agere Thread-grænserouter. Apple har været fremsynet og forberedt et par af sine produkter til alt dette, og med frigivelsen af ​​tvOS 16.1 er Matter-support blevet tilføjet. Apple TV 4K (2. gen) fra 2021 og HomePod mini fungerer nu som Thread-grænseroutere. Den kommende 128GB udgave af Apple TV 4K (3rd Gen) vil ligeledes fungere som Thread-grænserouter. 64GB udgaven af ​​Apple TV 4K (3rd Gen) understøtter Matter (over WiFi/LAN), men ikke Thread. - "Matter, den nye tilslutningsstandard for det smarte hjem, er nu understøttet, hvilket gør det muligt for en lang række smarte hjemmeenheder at arbejde sammen på tværs af økosystemer," skrev Apple i sine udgivelsesnoter for tvOS 16.1. Man må dog vente lidt endnu før alle brikker falder på plads. Apples nye Home-app med ny underliggende arkitektur lanceres med iOS 16.2, iPadOS 16.2 og macOS Ventura 13.1 senere på året – i øjeblikket i beta. Hvis dine opkoblede enheder ikke understøtter Matter eller ikke kan opdateres til at understøtte Matter, vil de fortsat – i Apples økosystem – kunne styres som hidtil via HomeKit. Amazon, Google planlægger ligeledes udrulning af Matter-support, hvor enheder såsom Eero Wi-Fi-routere, Nest Hub (2nd Gen) og Hub Max bliver Thread-grænseroutere. Opdatering: Apple siger nu, at Apple TV 4K (2021) er "not compatible with non-HomeKit Thread devices" mens Apple TV 4K (2022) har en Thread-radio, som også virker med non-HomeKit Thread-enheder.

Apple TV Thread

Kilde: Apple

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Unges biografbesøg halveret, 82% ser serier ugentligt

14 Mar 2025 |

Google udruller fix til defekte Chromecasts, men...

14 Mar 2025 |

Eksklusivt første kig: Sonys imponerende next-gen RGB LED teknologi

13 Mar 2025 |

Sonos har angiveligt droppet sin streamingboks

13 Mar 2025 |