Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney truer med boykot af franske biografer - FlatpanelsDK

Disney truer med boykot af franske biografer

18 Oct 2022 | Rasmus Larsen |

Black Panther: Wakanda Forever kan blive den sidste blockbuster-film fra Disney i franske biografer, hvis ikke Frankrig ændrer en lov, der dikterer lang biografeksklusivitet.

Disney varslede tidligere på året opgør med Frankrigs "anti-forbruger" lov for filmdistribution og nu forbereder den amerikanske underholdningskoncern et regulært boykot. Det skriver The Guardian.

Det betyder, at kommende film som Guardians of the Galaxy Vol 3, Indiana Jones 5, The Little Mermaid, The Marvels og Pixar's Elemental kan få premiere direkte på Disney+ i Frankrig.

Black Panther: Wakanda Forever er den sidste film, der er programsat til biografpremiere. Efterfølgende må filmen først vises på Disney+ i Frankrig i april 2024. Det er tilladt i fem måneder, hvorefter filmen skal fjernes og frigives til tv-kanaler. Først i november 2025 kan filmen ligge permanent på Disney+.


Øger risiko for piratkopiering

Den rigide kronologi i filmdistribution er en konsekvens af en fransk lov, som tidligere har fastholdt film i biografer i mindst 36 måneder. Kun ved at sende film udenom biografer kan filmdistributører selv styre, hvordan deres film udgives. Brancheforeningen Danske Biografer var for nylig ude og opfordre politikerne til ligeledes at sikre en eksklusivitetsperiode til biografer i Danmark. - "Som vi har sagt før, mener vi, at kronologien er anti-forbruger og sætter alle studier i øget risiko for piratkopiering, hvilket er grunden til, at flertallet af interessenterne er enige om, at den skal revideres fuldstændigt," siger en talsmand for Disney til The Guardian. Et boykot fra Disney vil være et hårdt slag for franske biografer, der ligesom den globale biografbranche forsøger at kæmpe sig tilbage efter corona. Billetsalget i franske biografer i år ligger 30% under samme periode i 2021 og der meldes om værste september i 42 år. - Kilde: The Guardian



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |