Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer 136" microLED TV. Pris? 2,25 mio. kroner - FlatpanelsDK

LG lancerer 136" microLED TV. Pris? 2,25 mio. kroner

04 Oct 2022 | Rasmus Larsen |

MicroLED-skærmen, som har 4K-opløsning, sættes til salg nu i blandt andet udvalgte Bang & Olufsen-butikker, hvor den parres med BeoLab 90.

Med et prisskilt på 300.000 dollars eller hvad der svarer til ca. 2,25 mio. danske kroner, er LGs 136-tommer microLED TV endnu dyrere end Samsungs 110-tommer microLED TV som koster lidt over 1 mio. kroner. Begge selskaber ser muligheder i salg af ultra-luksus TV.

- "Med sin banebrydende ydeevne er LG MAGNIT 4K 136-tommer en luksuriøs boligskærm, der tilbyder seerne den banebrydende farve, klarhed og kontrast fra LG's Micro LED kombineret med Alpha 9 AI processor designet til at præsentere film, tv viser eller stykker digital kunst optimalt," sagde Michael Kosla, VP for LG Electronics USA. "Dagens kræsne husejere forventer et stadigt højere niveau af teknologisk sofistikering, og LG MAGNIT 4K 136-tommer leverer med fantastiske billeder og en atmosfære af eksklusivitet, der ikke kan kopieres i detailbutikker."


LG Magnit microLED

LGs 136-tommer Magnit microLED. Foto: LG

Sælges af Bang & Olufsen

Det 136-tommer store microLED TV blev vist frem i september på IFA-messen i Berlin og CEDIA-messen i USA. Produktet sættes til salg på bestilling gennem certificerede partnere heriblandt udvalgte Bang & Olufsen-butikker. Hos Bang & Olufsen sælges LG Magnit som udgangspunkt i pakkeløsning med et par BeoLab 90 højttalere. Prisen på dette bundle er ikke oplyst. - "Når LG MAGNIT er parret med Beolab 90, leverer en af de mest utrolige hjemmebiografoplevelser, man nogensinde har forestillet sig," sagde Michael Kosla.

LG Magnit microLED

LGs 136-tommer Magnit microLED parret med B&O BeoLab 90 højttalere. Foto: Flatpanels

Op til 2000 nits lysstyrke

Bygger man hjemmebiograf så kan en microLED-skærm tilbyde en oplevelse, som ingen projektor kan matche. Udover dyb sort, højt kontrast og HDR-egenskaber, fremhæver LG "exceptionel lysstyrke, mange års levetid, utrolige betragtningsvinkler og fremragende farveskala". Skærmen leverer op til 2000 nits ægte højlys – modsat fantasitallene i LCD TV. Den har også Alpha 9 videoprocessor, webOS med apps, 120Hz opdatering og AirPlay 2. LG understeger samtidig, at microLED ikke har noget at gøre med såkaldte 'LED TV', som "blot er LCD TV med LED-bagbelysning". Det samme gør sig gældende for 'miniLED TV', 'QLED TV', 'ULED TV' og 'XLED TV'. Omvendt forbruger LGs +100-tommer microLED flere tusinde watt. Selskabet sælger microLED i størrelser op til 325 tommer diagonalt.



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |