Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPower åbner snart Danmarks største elektronikvarehuse - FlatpanelsDK

Power åbner snart Danmarks største elektronikvarehuse

29 Sep 2022 | Rasmus Larsen |

Med sine knap 5000 kvadratmeter bliver den kommende Power-butik i Ishøj Danmarks største elektronikvarehus. Det åbner inden Black Friday i november.

Selvom inflationen raser og giver stor usikkerhed på forbrugermarkedet, har Power ikke foden på bremsen.

- "Power Ishøj er vores største satsning nogensinde. Uden tvivl. Og nogle branchefolk og detaileksperter vil nok sige, at vi er godt tossede, når vi åbner så stor en butik midt i en tid med stigende inflation, butikslukninger og stigende el- og energipriser. Men i Power er vi kendt for at gå mod strømmen og finde vores egne veje – ikke mindst, når der er modvind. Og jeg er sikker på, at Power Ishøj bliver en kæmpesucces. Jeg er faktisk ikke et sekund i tvivl," siger Jesper Boysen, adm. direktør, Power.


Apple, LG & Samsung shop-in-shop

Varehuset får samtidig det største vareudvalg blandt Power-butikker. Apple, LG og Samsung får shop-in-shop afdelinger, hvor Apples bliver den største, som det amerikanske selskab har i Danmark. Der vil også være en stor gaming-afdelingen og 'RePower', hvor brugt elektronik og hvidevarer kan istandsættes og sælges. - "Den giver helt nye muligheder. Selvfølgelig for vores leverandører, men ikke mindst for kunderne i POWER Ishøj, som bliver præsenteret for det største udvalg af varer, modeller og farvekombinationer, vi nogensinde har haft samlet på ét sted," tilføjer han. Power har endnu ikke meldt åbningsdagen ud, men bekræfter, at det sker inden Black Friday i november. Butikskæden markerer normalt nye butiksåbninger med tilbud på bl.a. TV-skærme.



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |