Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV klar med første serie i 4K-kvalitet i denne uge - FlatpanelsDK

DRTV klar med første serie i 4K-kvalitet i denne uge

27 Sep 2022 | Rasmus Larsen |

Fra på fredag den 30. september kan danskere streame dramaserien Carmen Curlers på DRTV i 4K-kvalitet på udvalgte enheder.

Det er første gang, at DRTV streamer i 4K-opløsning. Hidtil har den danske public service-streamingtjeneste streamet i op til 1080p HD-kvalitet på arkivindhold og tv-kanaler.

DR har tidligere oplyst til Flatpanels, at der arbejdes på at understøtte 4K på Apple TV 4K samt Android TV og Google TV enheder. Flatpanels ved endnu ikke, hvilke enheder, der virker på fredag ved premieren. Vi jagter flere detaljer.

Opdateret: Teaterblod ligger klar på DRTV i 4K nu og vores indledende måling viser en bitrate på ca. 12-14 Mbps. DR er i samme omgang rykket fra MPEG4 til HEVC, som er mere effektiv videokomprimering – en generation nyere. Lyden er stadig i stereo.

Carmen Curlers er en ny dramasatsning fra DR, som fortæller historien om, hvordan en lille elektronisk papillot blev til en international succes. En succes, der vender op og ned på livet i en dansk provinsby i 60’erne.


Carmen Curlers

Carmen Curlers fra DR. Foto: Tine Harden

Serien vil være tilgængelig i 4K-opløsning på streamingtjenesten DRTV. Der er ikke udmeldt planer om 4K-transmission på DRs klassiske tv-kanaler hos tv-distributørerne. Læs også: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps Blandt danske tjenester har Viaplay været den eneste, som har streamet indhold i 4K (sport). Amerikanske tjenester såsom Amazon Prime Video, Apple TV+, Disney+, HBO Max og Netflix tilbyder en god portion indhold i den højere opløsning, typisk med HDR (High Dynamic Range) ovenpå, hvilket kan udvide spændet af farver og lys. - Kilde: DR og Digitalt.tv



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |