Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft dropper kontroversiel kopisikring på Xbox-spilskiver - FlatpanelsDK

Microsoft dropper kontroversiel kopisikring på Xbox-spilskiver

20 Sep 2022 | Rasmus Larsen |

"Langt de fleste" Xbox One-spilskiver kræver ikke længere en aktiv internetforbindelse under installation på Xbox Series X/S og Xbox One konsoller. Det bekræfter Microsoft.

Siden lanceringen af ​​Xbox One i 2013 har Microsoft påkrævet, at Xbox One-spilskiver "ringer hjem" til serveren før installationen af spillet kan fuldføres.

Denne DRM-kopisikring (Digital Rights Management) har mildest talt været kontroversiel, idet den har gjort selv single-player spil på disc umulige at installere i offline-situationer derhjemme eller eksempelvis i et sommerhus uden bredbånd.

Microsoft har endelig erkendt, at deres DRM-løsning gik for vidt, hvorfor den nu droppes. Det er en sejr for forbrugere og bevaring af spil helt generelt, idet langt de fleste Xbox One-spilskiver nu kan bruges selv i det usandsynlige scenarie, at Xbox bukker under.

- "Ja, dette er sandt siden 2206-opdateringen. Vi har undersøgt data siden Series X|S-lanceringen og fastslog, at onlinekompatibilitetstjekket ikke er nødvendigt i langt de fleste tilfælde for Xbox One-skiver. Nogle spil kan stadig have brug for at blive opdateret online efter installationen for at sikre den bedste oplevelse," skriver Eden Marie, Engineering Lead hos Xbox.

Den nødvendige systemopdatering er faktisk version 2208 (link til Xbox-support) og den er tilgængelig nu til Xbox One og Xbox Series konsoller.


Xbox ønskede strengere DRM

I 2013 ønskede Microsoft at implementere endnu strengere kopisikring, som i praksis ville gøre det tæt på umuligt at udlåne, dele eller videresælge Xbox-spilskiver. Selskabet droppede disse planer efter forbrugere luftede deres utilfredshed online. I stedet landede Microsoft på den mindre strenge DRM-løsning, som nu også droppes. Spil, som stadig kræver internetforbindelse, er f.eks. udgivelser, hvor ikke al data ligger på skiven pga. manglende lagerplads eller hvor spillet fra udviklerens side kræver en day-1 patch. Singleplayer-spil, der downloades fra Xbox Game Pass, kræver også stadig internet for at bekræfte, at brugeren har et aktivt abonnement. Derudover kræver spilskiver fra den originale Xbox og Xbox 360 internetopkobling, idet dataene på skiverne "ikke kan bruges direkte". - Kilde: Xbox via WindowsCentral

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |