Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBureau: Reklamer på dansk Netflix i 2023 truer TV 2 Play m.fl. 
 - FlatpanelsDK

Bureau: Reklamer på dansk Netflix i 2023 truer TV 2 Play m.fl. 


15 Sep 2022 | Per Fanefjord Laursen |

Netflix er en kæmpe på det danske streamingmarked, som når ud til 36% ugentligt. Derfor er det interessant, hvilke reklamemuligheder giganten tilbyder næste år, lyder det fra mediabureauet Havas.

Bureauet rådgiver annoncører om deres investeringer og har for tiden særlig fokus på reklamebærende streamingtjenester – også kendt som FAST (Free Ad-supported Streaming TV). Ikke mindst set i lyset af at kommerciel flow tv taber sening, især dækning i unge målgrupper. 

I denne sammenhæng regnes Youtube for en meget central streamingtjeneste. Hidtil har Youtube været i en klasse for sig selv med en ugentlig dækning i 18+ år på næsten 60%. De nærmeste reklamebærende konkurrenter, Viaplay og TV 2 Play, har været langt efter, ifølge Havas. 


Markant ændring i 2023

Det nye flagskib for FAST, Pluto TV, kom til Danmark i maj, men markedet har ikke set brugerdata endnu. Og nu er der andre udbydere der lancerer reklamebærende udgaver, først og fremmest Netflix og Disney+. - "Vi forventer, Netflix vil have reklamer i Danmark i slutningen af 2023, og det vil medføre markante ændringer," siger COO Søren Broneé til Flatpanels.  - "Netflix kan tilbyde annoncører et brand-safe miljø med gode data og stærke målretningsmuligheder samt en meget betragtelig dækning. Det er på alle måder en spændende mulighed for annoncører, og en meget stor trussel for TV 2, Viaplay og Warner Bros. Discovery."

Netflix’ dataindsigter afgørende

Reklamebærende tjenester er nu det naturlige skridt for de fleste steamingtjenester og afgørende for, at ikke mindst Netflix kan optimere indtjeningen på deres nuværende kundebase, konstaterer streamingekspert Claus Bülow Christensen, der spår at det sagtens kan blive meget indbringende.  Det skyldes, at Netflix er eksperter i at opsamle data om deres kunder. Ifølge Claus Bülow Christensen er det Netflix' stærkeste forspring i forhold til deres største globale konkurrenter, HBO Max og Disney+.  - "Hvis Netflix skal udnytte deres forspring, er de nødt til at bruge alt det, de ved om folk, til at sælge dyr annonceplads," sagde Claus Bülow Christensen til Tv2.dk. Netflix er i samarbejde med Microsoft om at sælge målrettede annoncer til brugerne. Ifølge erhvervsmediet Bloomberg vil der i første omgang være tale om fire minutters reklamer i timen.  Læs også: Disney+ hæver prisen når ny reklamepakke lanceres

Dele af befolkningen interesseret

Reklamer på streamingtjenester kan lyde selvmodsigende, men en betydelig del af den danske befolkning er positive, viser analyseinstituttet Wilkes seneste analyse. 24% af de adspurgte er interesseret i streaming til lav abonnementspris med reklamer. Blandt dem under 40 år er det 33%. Hele 50% viser interesse, hvis tjenesten er helt gratis med reklamer.  - "Jeg tror, der tegner sig et dansk potentiale for FAST, som er gratis med reklamevisninger," konkluderede Daniel Ebert Pedersen, Wilke, på Future TV konferencen. 

Forbrugerreaktion usikker

Hos mediabureau-gruppen Dentsu har Head of Broadcast, Bo Thierry-Poulsen, mere blandede overvejelser. Man er ikke sikker på, hvorledes reklame i streaminguniverser modtages af seerne; altså forbrugerne. - "Som reklameindkøber er jeg godt tilfreds, men jeg er ikke så sikker på forbrugernes reaktion på reklame på streamingtjenester," siger han.  Dentsu's tv-chef hæfter sig i øvrigt ved, at Pluto TV snart ventes at tilbyde nyt, bedre indhold. Pluto TV har for få dage siden ansat en nordisk Head of Content, der skal opdyrke Pluto TVs programindkøb i Norden. Også den beslægtede tjeneste, Rakuten TV, der lancerede i Norden kort efter Pluto TV, ventes at opgradere sit indhold, noterer Dentsu. Læs også: Pluto TV bydes velkommen – af reklamebranchen Læs også: Plex udfordrer Pluto TV i Danmark med over 100 gratis-kanaler Reklamer i streaminguniverser er ret beset ikke helt nyt. TV 2 Play har anvendt en blandingsmodel i årevis, og giver rabat på sine abonnementspakker mod annoncevisning. Tv-selskabet oplyser ikke, hvor mange af Plays 900.000 abonnenter, der har den billigere version med reklamer, men den digitale omsætning fra Play og annonceproduktet – døbt addressable tv – voksede med 205 mio. kr. i 2021.  Discovery+ lancerede i slutningen af marts en lignende struktur med et reklamestøttet, billigere abonnement, der matcher TV 2 Plays billigste prispunkt på 49 kr/md.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |