Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBang & Olufsen afslører high-end Beosound Theatre soundbar-system - FlatpanelsDK

Bang & Olufsen afslører high-end Beosound Theatre soundbar-system

31 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen har i dag løftet sløret for Beosound Theatre, som er et kraftfuldt high-end soundbar-system, der er modulært og designet til at indgå som en del af TV-løsningen.

Flatpanels er i Berlin til præsentationen og demonstration af Beosound Theatre. Vi vender tilbage med vores førstehåndsindtryk inden længe, men her er først de konkrete detaljer om det nye lydsystem fra B&O.


Beosound Theatre

Beosound Theatre. Foto: Bang & Olufsen

Beosound Theatre er "skabt med ambitionen om at være verdens mest kraftfulde og fordybende soundbar", hvilket indebærer 12 højttalere heriblandt loft- og side-vendte enheder til Dolby Atmos samt to 6,5" woofere – i alt 800W effekt og op til 112dB lydtryk. - "Med Beosound Theatre redefinerer vi fuldstændig lyden i dagligstuen. Som de første på markedet giver vi vores kunder mulighed for at få en multiroom-opsætning i én soundbar, hvor du nemt kan koble flere højttalere på, og hvor der ikke er behov for en subwoofer. Soundbaren er desuden designet til at passe til alle størrelser skærme og er bygget til at holde i årtier, da den har et modulært design, som gør det muligt at opdatere den frem for at erstatte den, når teknologien udvikler sig," sagde Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen.

Et modulært design

Soundbaren kan stå alene med de medfølgende bordstand- eller vægbeslag-løsninger eller integreres med TV-skærme fra forskellige mærker vha. B&O's tilhørende guldstand og vægløsning (sælges som ekstraudstyr). Beosound Theatre er særligt optimeret til 55- til 77-tommer LG OLED TV, hvilke B&O allerede anvender som base i egne TV-modeller. - "Vi ved, at vores kunder ønsker at investere i design, som har en lang levetid. Beosound Theatre er derfor også skabt til at kunne opdateres og følge med tiden, så den kan holde i generationer uden at gå på kompromis med hverken teknologi eller design," sagde Mads Kogsgaard Hansen, Head of Product Circularity, B&O.

Beosound Theatre

Beosound Theatre. Foto: Bang & Olufsen

Herudover er det muligt at tilslutte ekstra B&O højttalere til Beosound Theatre, enten på købstidspunktet eller senere hen. Den understøtter op til 16 eksterne højttalere og kan agere centerhøjttaler i et komplet 7.1.4-kanals Dolby Atmos-lydsystem, hvor lyden dirigeres rundt vha. B&O's True Image. - "Du kan købe Beosound Theater som en soundbar og senere tilføje et par baghøjttalere såsom Beolab 28 i en trekantet opsætning, der leverer en utrolig rumlig lydoplevelser, mens man fortsætter det overordnede mål om minimale produkter, rod og kompromis i dit rum. Alt du skal gøre er at forbinde dem. Den fleksibilitet betyder også, at vores kunder ikke er begrænset af deres første købsbeslutning, hvilket igen hjælper os med at forlænge levetiden for Beosound Theatre og øge sandsynligheden for flere ejerskaber," forklarede Jakob Dyreby, Senior Technology Specialist, B&O.

Beosound Theatre

Beosound Theatre. Foto: Bang & Olufsen

Et nyt system til bashåndtering bruger alle forbundne B&O-højttalere i samspil i stedet for blot at videresende bassen til den mest kraftfulde højttalere – typisk en subwoofer. De sikrer, at "loudspeakers work with and not against each other," ifølge B&O. Et nyt system til opsætning kaldet Roomsense bruger en ekstern mikrofon til at optimere lyden til dine omgivelser. Selv coveret på soundbaren kan udskiftes og "vingerne" af aluminium kan forlænges, hvis man senere vil parre et større TV med Beosound Theatre.

Skabt til at holde i årevis

Bang & Olufsen er anerkendt i Danmark og udenlands for deres gode håndværk og med cover af trælameller og "sejlbåds"-formen – som B&O selv formulerer det – har man med Beosound Theatre videreført nogle koncepter fra Beolab 18, Beolab 28 og BeoLab 50. Der findes også et stofcover.

Beosound Theatre

Beosound Theatre. Foto: Bang & Olufsen

Beosound Theatre kan forbindes til B&O højttalere, der går helt tilbage til 1986. - "Mange af vores kunder har ældre produkter, som de stadig er glade for. Derfor kan Beosound Theatre forbindes med B&O-design helt tilbage fra 1986. Har du fx søjlehøjttalerne Beolab 6000 eller Beolab 8000, kan du også tilslutte soundbaren til disse," sagde Miklu Silvanto, Chief Design Officer, B&O. Hvad koster herlighederne? Prisen starter på 49.400 kroner. Det er et heftigt prisskilt for en lydløsning til TV-skærmen og Flatpanels er spændt på at høre, om den leverer, hvad der loves, når vi lytter med i denne uge.

B&O Beosound Theatre – specifikationer

Beosound Theatre Beosound Theatre
Flatpanels



Flere nyheder

Netflix begynder test af live-streaming forud for første live-shows

27 Jan 2023 |

Opdateret: DTS:X lyd i nye LG OLED og premium LCD TV

27 Jan 2023 |

DRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film

27 Jan 2023 |

Allente dropper tre Disney tv-kanaler

27 Jan 2023 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i februar

27 Jan 2023 |

DR-medierapport: Næsten alle streamer tv hver dag

26 Jan 2023 |