Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Smart TV ejere får 3 mdr. gratis Apple TV+ - FlatpanelsDK

Samsung Smart TV ejere får 3 mdr. gratis Apple TV+

26 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Ejere af Samsung Smart TV fra 2018 til 2022 kan indløse tilbuddet indtil den 28. november direkte i Apple TV appen på deres skærm.

Hvis du endnu ikke har set en af de bedste tv-serier for tiden, Severance, så har du nu en god mulighed for at komme i gang. Et samarbejde mellem Apple og Samsung giver ejere tre måneders gratis adgang til Apples streamingtjeneste.

- "Fra i dag til og med den 28. november kan Samsung Smart TV ejere over hele verden tilmelde sig for at nyde Apple TV+ gratis i tre måneder. Kvalificerede kunder med 2018-2022 Samsung Smart TV modeller kan indløse dette tidsbegrænsede tilbud ved at åbne Apple TV appen på Samsung TV startskærmen og ved at følge instruktionerne på skærmen," oplyser Samsung.

Apple TV+ har desuden titler såsom Ted Lasso (komedie), For All Mankind (sci-fi), Pachinko (drama) og Slow Horses (krimi)


Apple TV Samsung

Apple TV+ på Samsung Smart TV. Foto: Samsung

Kun 2018 og nyere Samsung TV

Tilbuddet er kun tilgængeligt på Samsung TV fra 2018 og frem, idet Apple TV+ og Apple TV appen (TV+ og iTunes-filmkatalog) er begrænset til disse generationer af TV. Det skyldes, at Samsung ikke opdaterer sine Smart TV til nye generationer af Tizen efter køb. Tilbuddet gælder kun kunder, der ikke tidligere har haft Apple TV+ abonnement. Sony har et lignende samarbejde med Apple om at give PlayStation 4 og PlayStation 5 ejere tre eller seks gratis måneders Apple TV+. Dette tilbud blev for nylig forlænget. Efter tilbuddet er indløst kan Apple TV+ også anvendes på andre enheder. Apple TV+ streamer indhold i op til 4K Dolby Vision (HDR10 på Samsung TV) og Dolby Atmos (2022 Samsung TV). Efter prøveperioden forlænges Apple TV+ til 39 kr/md. med mindre du afmelder. Du kan læse mere om Apple TV+ her.



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |