Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy 'Simulated Reality' skærm viser 3D ved hjælp af lysfelt-teknologi - FlatpanelsDK

Ny 'Simulated Reality' skærm viser 3D ved hjælp af lysfelt-teknologi

18 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

SR Pro Display er en ny tilgang til 3D-teknologi – uden behov for briller eller headset. Selskabet bag kalder det Simulated Reality som alternativ til AR og VR.

I 2008 og 2009 introducerede elektronikgiganter 3D TV, som virkede vha. aktive eller passive 3D-briller. I 2016 erklærede Samsung 3D TV'et for dødt og alle andre producenter fulgte trop ikke længe efter.

Med udspring i Philips, arbejder det hollandske firma Dimenco på at genoplive 3D. Denne gang uden briller. Dimencos teknologi anvender en kombination af "light-field computer vision, integrated sensors and image processing algorithms". Med andre ord kameraer, der kan registrere dit ansigt og dine øjne og give input til skærmen til videre behandling.

Deres første produkt er SR Pro Display; en 32-tommer 8K-skærm med 60Hz opdatering, som kan vise enten 2D eller 3D. Den koster 9.990 Euro og er målrettet professionelt brug. Selskabet udvikler desuden en løsning, som kan implementeres i monitorer, bærbare computere, tablets og smartphones fra forbrugerproducenter.


"Optaget med kamera, ingen special-effekter anvendt", siger Dimenco

Simuleret virkelighed

SR er en forkortelse for Simulated Reality og det er idéen, at det skal placere sig imellem AR (Augmented Reality) og VR (Virtual Reality). Flatpanels har ikke haft mulighed for at afprøve teknologien, men andre har. - "Efter min tid med det, kan jeg kun beskrive, hvad jeg så som forbløffende," skrev PetaPixels David Crewe tidligere på året. - "Den rette sans for dybde hjalp mig ikke bare med at køre bedre, den fik køreoplevelsen til at se og føles meget mere ægte – på samme måde som VR's fordybelse får dig til at tro, at du er blevet transporteret til en anden verden," skrev TechRadars Hamish Hector i denne måned. "Når det er sagt, så var oplevelsen stadig ikke lige så fordybende, som de bedste VR-headset tillader." Det er rosende ord, men vi vil stadig gerne opleve teknologien selv. Flatpanels har gennem årene set flere implementeringer af brillefri 3D og fælles for dem alle har været, at de har været gennemført skuffende.

SR Pro Display – minimumskrav til PC

CPU: Intel i7, 10th gen GPU: Nvidia GeForce RTX 2080 Ti or GeForce RTX 30xx (but mainly determined by the end-user application(s) I/O: 2x DisplayPort 1.4, 1x USB 3.0
Flatpanels
- Kilde: Dimenco, PetaPixel, TechRadar

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |