Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRedesignet Amazon Prime Video ruller nu ud på Apple TV, Android TV m.fl. - FlatpanelsDK

Redesignet Amazon Prime Video ruller nu ud på Apple TV, Android TV m.fl.

12 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Amazons redesignede Prime Video app blev præsenteret i juli. Udrulningen startede på Android TV og Smart TV, og fra denne uge også på Apple TV og andre enheder.

Der er tale om en gradvis udrulning og det lader til at kræve en serverændring fremfor en opdatering af appen, hvorfor man må vente på sin tur i køen. Den redesignede Amazon Prime Video app minder i sin brugerflade nu mere om Netflix.

Udrulningen startede tilsyneladende på Android TV, Fire TV (Amazons egen TV-platform) og forskellige mærker af Smart TV, derefter Xbox og et par andre platforme. 

I denne uge er udrulningen udvidet til at omfatte Apple TV (tvOS) og Roku. Flatpanels har fået appen på Apple TV og Android TV, men af en eller anden grund ikke vores Google TV enheder.

Der er i forummet meldinger fra flere andre danskere, som ligeledes har fået den nye brugerflade.


Amazon Prime UI

Den nye redesignede Prime Video app. Foto: Amazon

Den redesignede app er en væsentlig forbedring i forhold til den gamle hvad angår navigation og præsentation, men Flatpanels oplever stadig appen som forholdsvis sløv. Amazon udruller den nye app globalt og planen er, at størstedelen af de aktive TV-enheder har fået den før The Lord of the Rings: The Rings of Power får premiere den 2. september. Har du modtaget opdateringen og på hvilke(n) enhed(er)?



Flere nyheder

Hvorfor du ikke bør bruge PlayStation og Xbox til streaming

05 Oct 2022 |

Disney+ understøtter nu 4K HDR på PlayStation 5

05 Oct 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i oktober

05 Oct 2022 |

LG lancerer 136" microLED TV. Pris? 2,25 mio. kroner

04 Oct 2022 |

Samsung Display fremviser OLED-skærm der kan trækkes ud

04 Oct 2022 |

Apple giver Will Smiths 'Emancipation' premiere i december

04 Oct 2022 |