Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple og PlayStation forlænger tilbud om 6 mdr. gratis Apple TV+ - FlatpanelsDK

Apple og PlayStation forlænger tilbud om 6 mdr. gratis Apple TV+

08 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Ejere af PlayStation 5 kan få 6 måneders gratis Apple TV+ mens ejere af PlayStation 4 kan få 3 måneder gratis. Tilbuddet skal indløses inden den 19. oktober 2022.

Tilbuddet ophørte egentlig den 22. juli 2022, men Apple og Sony har forlænget det, tilsyneladende for at give brugere en chance for at streame Apple og SkyDances nye animationsfilm Luck på Apple TV+.

- "Indløs dit tilbud mellem nu og den 19. oktober 2022, og se anmelderroste Apple Originals. Nyd fanfavoritter som Ted Lasso med Jason Sudeikis, See med Jason Momoa, Dave Bautista og Alfre Woodard, og det stærkt ventede sci-fi-drama Foundation," annoncerede Sony PlayStation.


PS5 Luck

Apple og Sony har forlænget tilbuddet om gratis Apple TV+. Foto: Sony

Få 6 eller 3 måneder

Ejere af PS5 kan indløse de 6 gratis måneder, selvom de har et eksisterende Apple TV+ abonnement (undtagen Apple One). Ejere af PS4 kan ikke (kun nye abonnenter). For at indløse og komme i gang skal du downloade Apple TV appen på din konsol. Apple TV+ kontoen kan benyttes på alle enheder – ikke kun PlayStation – hvilket er noget, du bør overveje, idet PlayStation konsoller mangler understøttelse af Dolby Vision og Dolby Atmos – og har meget højt strømforbrug under videostreaming. Efter prøveperioden forlænges Apple TV+ til 39 kr/md med mindre du afmelder. Du kan læse mere om streamingtjenesten Apple TV+ på deres hjemmeside.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |