
'Lightyear' er landet på Disney+ som første Pixar-animationsfilm i IMAX
Foruden 15 Marvel-film, kan Lightyear nu streames på Disney+ med scener i det udvidede IMAX-billedformat. Det er den første Pixar-film produceret i IMAX. I november 2021 tilføjede Disney+ de første IMAX Enhanced-film fra Marvel som del af et samarbejde med IMAX og DTS. Samarbejdet åbner senere for DTS-lyd på streamingtjenesten. Lightyear er den første Pixar-film produceret i IMAX og den første animationsfilm på Disney+ i IMAX Enhanced. Billedformatet er op til 26% højere og dermed bedre egnet til en TV-skærm i 16:9-format, idet man undgår de sorte bjælker. - "Vi er henrykte over, at Disney og Pixars 'Lightyear' er den første IMAX Enhanced animationsfilm, der lanceres på Disney+. Ved at udnytte IMAX's teknologi gennem hele filmfremstillingsprocessen kunne vi skabe en forbedret seeroplevelse for 'Lightyear'-fans i biografer, hjemme og 'beyond'," sagde Angus MacLane, filminstruktør på Lightyear.Lightyear på Disney+ i IMAX Enhanced, 4K, Dolby Vision og Dolby Atmos. Foto: Flatpanels30 minutter i IMAX
Det er dog ikke alle scener, der fremvises i det højere billedformat. Filmen indeholder ca. 30 minutters IMAX-animation i 1,90:1. De resterende scener vises i 2,39:1 widescreen med sorte bjælker øverst og nederst. Ud over IMAX Enhanced præsenteres Lightyear i 4K Dolby Vision (eller HDR10) på billedsiden og Dolby Atmos på lydsiden. Seere kan vælge imellem IMAX Enhanced-udgaven og biografudgaven i widescreen. Filmen udgives senere på UHD Blu-ray, men der er ingen meldinger om IMAX. Alle enheder, heriblandt Android TV, Apple TV, Google TV og Smart TV, kan afspille IMAX Enhanced-versionen på Disney+, idet det blot er et højere billedformat. Efter tre Pixar-udgivelser (Sjæl, Luca, Rød) med direkte premiere på Disney+, fik Lightyear klassisk, eksklusiv premiere i biografer, hvor den floppede og kun indtjente 222 mio. dollars. Måske får filmen større succes hjemme i stuerne. Lightyear kan streames nu som del af Disney+ abonnementet til 79 kr/md.Du kan vælge imellem IMAX Enhanced versionen og biografversionen i widescreen. Foto: Flatpanels
Flere nyheder
Disney+ hæver årspris for danske kunder der har været med fra start
Det er definitivt slut med introprisen
TCL lancerer 98" 4K TV til 26.000 kroner
Et alternativ til projektoren i hjemmebiografen?
Travl filmsommer erstattes af filmtørke og store tv-serier
Hvor er alle de nye blockbuster-film?
Redesignet Amazon Prime Video ruller nu ud på Apple TV, Android TV m.fl.
Men appen er stadig rimelig sløv?
YouSee fik flere tv-kunder i 2. kvartal, men væksten kaldes "midlertidig"
Efter mere end 6 års uafbrudt nedtur
LG Display fremviser 97" OLED.EX der vibrerer for at skabe 5.1 lyd
Det første 97-tommer OLED TV nærmer sig