Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlød lancering af Nordisk Film+ til 49 kr/md. - FlatpanelsDK

Blød lancering af Nordisk Film+ til 49 kr/md.

29 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

Mens danskerne nyder sommeren har Nordisk Film lanceret sin nye streamingtjeneste. Der startes blødt ud uden TV-apps, men de er på vej, lover selskabet.

Som tidligere omtalt, så udgår Dansk Filmskat og Min Bio som særskilte streamingtjenester. De opsluges af Nordisk Film+, hvor der også findes ekstra indhold i form af film fra Danmark og Hollywood.

Abonnenter fra de tidligere tjenester har nu adgang til Nordisk Film+ og det kan du også få for 49 kr/md.

- "Med Nordisk Film+ får du det største udvalg af danske film samlet i én streamingtjeneste. Se eller gense nye danske film med alle de skuespillere, du kender, og få adgang til de gode gamle klassikere fra Dansk Filmskat," lyder det fra selskabet

I opstarten er der kun adgang via iPhone, iPad, Android-enheder og webbrowser. Der understøttes download-funktion, huskeliste og undertekster. Indhold streames i HD-kvalitet.


Nordisk Film+

Nordisk Film+ på iPad. Foto: Nordisk Film

Film kan sendes over på TV-skærmen via AirPlay og Chromecast, men TV-apps kommer først "senere på året". Det oplyses, at der kommer apps til Apple TV, Android TV (Google TV), LG Smart TV (webOS) og Samsung Smart TV (Tizen). Af film finder man bl.a. Klovn The Movie, Journal 64, Ternet Ninja, Olsen Banden, Ser du månen Daniel, Fidibus, Alle for tre, Kartellet, Escape Plan, Green Book, Robin Hood, Apocalypto, The Hunger Games, The Fighter, Hvidsten Gruppen, En Kongelig affære, Mødregruppen og Dronningen. Der er særskilte sektioner for Dansk Filmskat og børneindhold. Den fulde lancering sker senere på året, men hvis du er nysgerrig så tag et kig på nordiskfilmplus.com



Flere nyheder

Microsoft hæver prisen på Xbox Series X/S spil næste år

06 Dec 2022 |

Apple TV+ afslører nye titler for vinteren og 2023

05 Dec 2022 |

Inflationsramte forbrugere vil drive vækst i reklamebetalt streaming

05 Dec 2022 |

Android 13 til TV er klar – endnu en lille opdatering

05 Dec 2022 |

FIFA+ app klar på Android TV og Google TV

05 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Viaplay i december

04 Dec 2022 |