Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Avatar' og 'Titanic' genudgives i High Frame Rate med TrueCut Motion - FlatpanelsDK

'Avatar' og 'Titanic' genudgives i High Frame Rate med TrueCut Motion

25 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

Snart vil man kunne opleve Avatar og Titanic i High Frame Rate (HFR) skabt ved hjælp af en speciel teknik kaldet TrueCut Motion, der efter sigende bevarer det filmiske udtryk.

James Camerons produktionsselskab Lightstorm Entertainment tager Pixelworks' TrueCut Motion-platform i brug for at lave remaster af "flere filmtitler" inkl. de to klassikere i 4K-opløsning, HDR (High Dynamic Range) og HFR (High Frame Rate), altså højere billedfrekvens.

- "Vi bringer AVATAR og TITANIC tilbage til den store skærm, og de ser bedre ud på alle måder," sagde James Cameron. "Vi vil præsentere begge film i 4K i high dynamic range og har taget Pixelworks' TrueCut Motion-platform i brug til remaster af filmene i high frame rate (høj billedfrekvens, red), samtidig med, at originalens filmiske udtryk bevares."

De nærmere tekniske detaljer kendes endnu ikke, så det står uklart, om Cameron henviser til 48, 60 eller endnu højere billedfrekvens såsom 120 billeder per sekund.

 Læs også: HFR – UHD-teknologien som man sjældent hører om


HDR har brug for HFR

Hvorfor? HDR's højere lysstyrkeniveauer gør, at 'judder' (hak i bevægelser) i filmen bliver mere synlig for seeren. Kombineret med kameraoptagelser i høj panoreringshastighed kan judder fremstå distraherende for filmoplevelsen.

Judder vs. brightness

Judder vs. lysstyrke for forskellige kamerapanoreringshastigheder

Moderne skærme såsom OLED med meget hurtig responstid kan få judder til at fremstå endnu værre og skabe en slags stroboskopisk effekt, som omtalt i Flatpanels' dybdegående anmeldelser af TV-skærme. Pixelworks' TrueCut Motion-platform har til formål at løse problemet ved at lade filmskabere, som arbejder med billedfrekvenser over 24fps, justere judder, bevægelsessløring og billedfrekvens scene-for-scene i studiet med henblik på at bevare det filmiske udtryk og undgå 'soap opera'-effekten.
TrueCut Motion-teknologien giver filmskabere en visuel palet af filmiske bevægelsesudtryk, som overgår alt, der tidligere var muligt. Mens film har oplevet enorme forbedringer i billedydelsen, med højere opløsning, højere dynamikområde og flere farver, har filmudtrykket været uændret i tæt på et århundrede. TrueCut Motion-teknologien gør det muligt for filmskabere at indstille bevægelse med en hvilken som helst billedfrekvens, skud for skud, i postproduktion. TrueCut Motion-platformen sikrer derefter, at disse kreative valg leveres konsekvent på tværs af enhver skærm, uanset om det er i biografen eller hjemmet.

Avatar 2 i HFR?

James Cameron kommenterede ikke på tilgangen for de kommende Avatar-film, men det er muligt, at de to remaster-udgaver er en del af et større projekt. Pixelworks mener, at flere filmskabere vil få øjnene op for HFR-teknologi, når de har set de nye udgaver. - "Lightstorm skubber endnu en gang til grænserne for den filmiske oplevelse, og vi er ekstatiske over at være en del af det," sagde Richard Miller, GM for TrueCut hos Pixelworks. "Efter at have oplevet disse remaster-udgaver af AVATAR og TITANIC, tror vi, at flere og flere filmskabere vil være ivrige for at drage fordel af bevægelsesgradering med TrueCut Motion-teknologi."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |