Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple lancerer MTV Unplugged-agtige optrædender i rumlig lyd - FlatpanelsDK

Apple lancerer MTV Unplugged-agtige optrædender i rumlig lyd

18 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

I hvad der minder om 90'ernes MTV Unplugged, har Apple lanceret Apple Music Sessions. Det nye er, at man kan se og lytte til musikernes optrædender i rumlig lyd.

De første to country-optrædender med musik fra Carrie Underwood og Tenille Townes er tilgængelige nu. De er optaget i Apples egne og nye "state-of-the-art" studier i Nashville, Tennessee.

- "I dag har Apple Music premiere på Apple Music Sessions, eksklusive liveudgivelser med nogle af verdens mest produktive kunstnere og nye kunstnere, alt sammen i Spatial Audio," annoncerede Apple. "Disse unikke optrædener er også filmet, hvilket resulterer i en speciel, skræddersyet livesamling bestående af splinternye Spatial Audio-numre og ledsagende liveoptrædende musikvideoer, som alle vil være tilgængelige eksklusivt for Apple Music-fans over hele verden."


Ikke udvidet stereo

I modsætning til Netflix's nyligt lancerede rumlige lyd (eller udvidet stereo), gør Apples 'Spatial Audio'-system brug af et 5.1, 7.1 eller objektbaseret lydspor såsom Dolby Atmos. Det virker med både film og musik. Konkret for Apple Music Sessions vil kompatible AirPods tage musikoptagelsen og behandle den på afspillerenheden med henblik på at give en mere nærværende og fordybende lytteoplevelse. Apples første HomePod understøtter også Dolby Atmos-musik De to første optrædender minder om 90'ernes MTV Unplugged, men samtidig er initiativet et tydeligt svar på Spotify Sessions. Spotify har endnu ikke lanceret high-res lyd og/eller Dolby Atmos til musik. Efter country vil Apple udvide til andre musikgenrer. - "Apple Music Sessions starter i Nashville med et væld af utrolige country-kunstnere, der allerede er på plads, inklusive Ronnie Dunn, Ingrid Andress og mange andre, og Apple planlægger også at udvide serien til andre musikgenrer i fremtiden."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |