Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFIFA+ lancerer første TV-app: Stream fodbold på Hisense TV - FlatpanelsDK

FIFA+ lancerer første TV-app: Stream fodbold på Hisense TV

08 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

Med ambitioner om 40.000 live-kampe årligt, dokumentarer, replays og andet indhold har FIFA lanceret FIFA+. Deres første TV-app lander på Hisense TV forud for VM 2022.

FIFA+ blev søsat i april 2022 som en gratis, reklamefinansieret streamingtjeneste, der tilbyder lokale og internationale fodboldkampe, såfremt rettighederne ikke er bundet op eksklusivt til tv-kanaler. Superligaen er f.eks. tilgængelig i flere lande, men ikke når man tilgår FIFA+ fra dansk IP-adresse.

Der er desuden dokumentarfilm, serier, talkshows, kort og fuld-længde replays samt originalproduktioner om fodboldikoner og kultur.


FIFA+

FIFA+. Screenshot: Flatpanels

App til Hisense TV

Efter lanceringen i april på mobile platforme udvider FIFA+ nu med TV-app. I første omgang til Hisense Smart TV med Vidaa-platform, altså de modeller som sælges i Danmark. Hisense er sponsor for VM 2022 i Qatar. - "Dette er et vigtigt skridt for FIFA+ og vi er glade for at samarbejde med Hisense, mens vi udvikler platformen. Innovation er et centralt fokus for FIFA og derfor er Hisenses VIDAA-baserede TV et naturligt hjem for FIFA+ appen. Fodboldfans med tilsluttede enheder vil snart kunne opleve vores omfattende indholdssamling direkte på deres Hisense TV," sagde Charlotte Burr, FIFAs Director of Strategy. Hisense vil desuden stå i spidsen for et dagligt tv-program, der sendes hver dag under VM 2022. Det vil være at finde i FIFA+ appen. Der er ikke kommet meldinger om apps til andre TV-platforme såsom Apple tvOS, Android TV, Tizen og webOS.

Hisense TV med Vidaa

Flatpanels



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |